3F kritik i gidselsag

Fem danske gidsler sidder fanget på 45. døgn. Sømændenes fagforbud i 3F langer ud efter regeringen for ikke at have kommet dem til undsætning.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Sømændenes fagforbund 3F langer kraftigt ud efter regeringen for ikke at have gjort nok for at hjælpe de fem danske søfolk, der i over 45 døgn har været holdt som gidsler på det danske skib Danica White. 3F appellerer til myndighederne om øjeblikkeligt at gribe ind.

- Det danske rederi, Folmer & Co., der ejer skibet, og Udenrigsministeriet har været tavse som graven om søfolkenes skæbne.

Vi frygter nu direkte, at rederiet spekulerer i økonomiske interesser omkring skibet, dets forsikring og dets ladning frem for at fokusere på de fem søfolks liv og frigivelse, siger Morten Bach, faglig sekretær i Sømændenes Forbund.

Han kalder rederiet Folmer og Co. for yderst betænkeligt.

/ritzau/