37-årig mand fængslet for voldtægt i Rødovre

En 37-årig mand skal have voldtaget en kvinde i Rødovre. Manden er varetægtsfængslet frem til 10. juli.

Foto: Mads Claus Rasmussen. Retten i Glostrup har onsdag varetægtsfængslet en 37-årig mand for at have voldtaget en kvinde i Rødovre.
Læs mere
Fold sammen

Retten i Glostrup har onsdag varetægtsfængslet en 37-årig mand for at have voldtaget en kvinde i Rødovre.

Den formodede gerningsmand er varetægtsfængslet frem til 10. juli.

Manden blev tidligere onsdag anholdt af Københavns Vestegns Politi.

Ifølge sn.dk er manden ud over voldtægten også sigtet for tvang og frihedsberøvelse på kvindens bopæl.

Anklagemyndigheden begærede lukkede døre. Man ved derfor ikke noget om omstændighederne til voldtægten, eller hvordan kvindens tilstand er.

Ifølge sn.dk nægter han sig skyldig.

Mens manden sidder indespærret, fortsætter politiet efterforskningen i sagen, blandt andet for at sikre sig tekniske spor.

/ritzau/