36-årig mand død efter skud i Odense

En 36-årig mand døde klokken 00.50, efter han omkring midnat blev ramt af skud i Odense på værtshuset Havhesten. Det oplyser Fyns Politi.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ukendte gerningsmænd skød omkring klokken 24 natten til onsdag to til tre gange mod værtshuset Havhesten i det centrale Odense. Det oplyser Fyns Politi.

En 36-årig mand, som var gæst på værtshuset, blev ramt og døde klokken 00.50.

Ifølge Jesper Fält fra Fyns Politi havde den dræbte ikke nogen umiddelbar relation til hverken bande- eller rockermiljøet.

- Det tyder ikke på, at det er banderelateret, siger Jesper Fält.

Øjenvidner så efter skyderiet to personer forsvinde på en scooter.

Politiet er i færd med at lede efter gerningsmænd og skydevåben.

/ritzau/