36-årig DSB-ansat tiltales for falsk anmeldelse

Den 36-årige DSB-medarbejder, der i august anmeldte et overfald på Københavns Hovedbanegård, er nu blevet tiltalt for falsk anmeldelse, skriver Ritzau ifølge TV 2.

Togtrafikken var standset i adskillige timer efter anmeldelsen fra en DSB-ansat om et overfald. Den ansatte er nu anklaget for falsk anmeldelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Desuden bliver den 36-årige mand tiltalt for omfattende forstyrrelse af togdriften samt misbrug af sin stilling som stationsbetjent ved DSB.

Den tiltalte nægter sig skyldig i tiltalepunkterne, skriver Ritzau ifølge TV 2.

7. august forklarede den tiltalte til politiet, at han var blevet overfaldet og bundet af to gerningsmænd, som han forklarede, han havde overrasket tidligt om morgenen i et tog.

DSBs tog på og omkring Københavns Hovedbanegård stod efterfølgende stille i tre timer den pågældende fredag morgen, fordi politiet arbejdede på området.

Senere samme dag første politiets efterforskning til anholdelse og sigtelse af den 36-årige, som også dengang nægtede sig skyldig.

BNB