350.000 danskere lider af angst

Angstsygdomme koster årligt samfundet seks mia. kroner, men langt fra alle får stillet en diagnose og kommer i behandling.

Mange identificerer ikke deres problemer med angst som en sygdom, der kan gøres noget ved, siger PsykiatriFondens formand, Jes Gerlach. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Sørensen

Mindst 350.000 danskere lider af angst i løbet af et år.

Og i løbet af livet vil hver syvende eller ca. 700.000 danskere komme til at lide af en angstsygdom i kortere eller længere tid, fremgår det af beregninger, som PsykiatriFonden har foretaget.

Angstsygdomme skønnes årligt at koste det danske samfund seks mia. kroner i form af øget sygelighed og øget brug af sundhedsvæsenet. Alligevel – og på trods af, at angst medfører et betydeligt tab af livskvalitet for den enkelte – er det langt fra alle, der får stillet en diagnose og kommer i behandling.

»Det er der flere årsager til,« siger overlæge, dr.med. Jes Gerlach, formand for PsyikatriFonden, som har sat angst på dagsordenen ved sin markering Verdens Mentale Sundhedsdag i dag:

»Først og fremmest skyldes det, at mange mennesker, som lider af angst, ikke identificerer deres problemer som en sygdom, der kan gøres noget ved. Angst er stadig et undervurderet problem, som folk har en tendens til at slå hen – vi er jo alle lidt angste ind imellem,« siger han.

»Dertil kommer, at mange praktiserende læger ikke er helt klædt på til at stille en diagnose. Når patienten kommer med symptomer som hovedpine, søvnløshed og rysten på hænderne, er det ikke sikkert, at lægen fanger, at der er tale om en angstsygdom. Derfor handler det om, at både patient og behandler skal opgraderes på det her område.«

Der findes forskellige typer af angst, fra enkeltfobier og socialagst, der forholdsvis let lader sig kurere med kognitiv adfærdsterapi til virkelig invaliderende tilfælde af tvangstanker og tvangshandlinger, der kræver medicinsk behandling.

»De fleste tilfælde af angst starter allerede tidligt i skolealderen, og derfor er det vigtigt, at skolerne bliver bekendt med sygdommen og tager fat i problemet i stedet for at gå som katten om den varme grød. Det er noget af det værste, man kan gøre, for det kan få angsten til at antage så atronomiske dimensioner, at barnet helt mister lysten til at gå i skole,« siger Jes Gerlach.

»En af de alvorlige angstsygdomme, som især er kommet på dagsordenen de senere år, er post traumatisk stress sygdom, PTSD, som vi bl.a. ser hos flygtninge, der har været udsat for tortur, hos soldater, der har været i Irak, men også hos folk, som har været udsat for f.eks. voldtægt og trafikulykker. Det er en helt speciel angstform, som er meget svær at behandle, og som ca. en tredjedel aldrig bliver helbredt for,« siger han.

Det er især kvinder, der rammes af angst. Ca. dobbelt så mange kvinder som mænd har angstsygdomme.

»Kvinder er nok mere følsomme end mænd, selv om det ofte vil være mænd, der via deres arbejde og adfærd iøvrigt udsættes for situationer, der kan fremkalde angstsymptomer, f.eks. PTSD,« siger Jes Gerlach.

»Men dybest set ved vi faktisk ikke, hvorfor nogle mennesker udvikler angst, og andre ikke gør.«