3,5 millioner borgere skal have tredje stik inden nytår: »Det største skifte i vaccinationsindsatsen hidtil«

Selv tre stik med vaccine er ikke nogen garanti mod smitte med omikron. Tre stik er dog det bedste bud på at værne sundhedsvæsenet mod overbelastning og os selv mod alvorlig sygdom, mens smittetallene for den nye coronavariant tordner i vejret globalt.

Fredag 3. december tog direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, og statsminister Mette Frederiksen selv del i vaccinationsindsatsen. Søren Brostrøm vaccinerede, og statsministeren satte plaster på. Nu skruer Sundhedsstyrelsen op for indsatsen i »det største skifte i vaccinationsindsatsen hidtil« Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fra det øjeblik, omikron spredte sig fra det sydlige Afrika til resten af verden, begyndte forskere og myndigheder at tale om »et kapløb mod tiden«.

Hvor hurtigt, vi skal løbe, stod klart mandag morgen, da Sundhedsstyrelsen redegjorde for det, som direktør Søren Brostrøm kaldte »det største skifte i vaccinationsindsatsen hidtil«.

Fra mandag morgen kunne alle borgere over 40 år booke tid til et boosterstik, såfremt der er gået minimum 140 dage efter stik nummer to. Håbet er, at op mod 3,5 millioner danskere vil være revaccineret inden nytår – og flertallet af dem gerne inden de over julebordet mødes med familie og venner.

Dette er cirka halvanden million flere end i den oprindelige plan – og omikronvarianten er den direkte årsag.

Omikron spreder sig lige nu som en steppebrand i den vestlige verden. Storbritannien har registreret sit første dødsfald med omikron, og i London udgøres 40 procent af nye covid-19-tilfælde nu af den nye variant, som vi for en måned siden end ikke havde hørt om.

I Norge har Folkehelseinstituttet fremlagt en model, som forudser 90.000 til 300.000 nye tilfælde i Norge per dag og deraf følgende op mod 200 nye daglige indlæggelser, såfremt der ikke indføres nye og meget strenge smittebegrænsende tiltag.

Herhjemme blev der mandag konstateret 7.799 nye coronasmittede. Det er ny rekord for pandemien.

Mandag steg antallet af omikrontilfælde med 966, og dermed er det samlede antal nu oppe på 3.437. Altså fortsætter omikron ufortrødent sin fordoblingstid på to dage. Statens Serum Institut vurderer, at omikron vil få overtaget i løbet af denne uge med daglige smittetal på over 10.000 til følge.

»Jeg er efterhånden ved at være godt nervøs for, hvad omikron kan gøre ved os,« siger professor i eksperimentel virologi, Allan Randrup Thomsen.

»Det kan godt være, at vi ikke helt præcis ved, om revaccination kan dæmpe smittetallene, men det er det vigtigste våben, vi lige nu har imod indlæggelser og dødsfald,« siger han.

Skibskatastrofer, sygdom og død

Endnu er omikronvarianten så nyt et bekendtskab, at forskerne ved meget lidt om, hvordan vi kan bekæmpe den heftigt muterede variant.

»Vi ved dog noget,« forklarer Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford University i England.

Og det, vi ved, er, at omikron vokser hurtigere end tidligere varianter – og dermed også må være langt mere smitsom. Foreløbige estimater tyder på den er 2,5 til 3 gange mere smitsom end deltavarianten.

»Der er eksponentiel vækst, og vi ser en fordoblingstid på to dage. Vi har aldrig set en så voldsom fordoblingstid. Aldrig,« siger hun.

Og mere bekymrende:

To laboratoriestudier tyder på, at omikron har »udtalt resistens« – både over for de antistoffer, man fremprovokerer i kroppen ved vacciner, og over for dem, der fremkommer efter naturlig infektion, fremgår det af Sundhedsstyrelsens notat om baggrunden for at fremskynde mange hundredtusinde revaccinationer.

Samme laboratorieforsøg tyder dog på, at et tredje stik øger antistoffernes evne til at »neutralisere« omikron, og at »mRNA-vaccinerne stadig giver beskyttelse mod især alvorlig sygdom, og at dette vil forbedres efter en tredje dosis vaccine«, skriver Sundhedsstyrelsen i sit baggrundsnotat.

Med andre ord: Vaccinerne kan måske ikke forhindre, at vi bliver syge, men de kan formentlig forhindre, at vi bliver indlagt og efterfølgende dør af smitten.

»Det, alle håber på, er, at revaccination kan være med til at dæmpe smittekurverne, som ser voldsomme ud. Selv hvis det ikke sker, tyder meget på, at revaccination vil føre til mildere sygdomsforløb og færre dødsfald,« vurderer Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved RUC.

»Hvis vi antager, at revaccination har samme effekt, som vaccinerne havde på deltavarianten, reducerer det indlæggelsestallene med 80 til 90 procent. Dette kan få meget stor betydning for, hvordan vi kommer igennem det her som samfund,« siger han.

Under deltabølgen blev cirka en procent af alle smittede indlagt.

Hvis vi for eksemplets skyld tager udgangspunkt i de dystre prognoser fra Norge, så vil en procent af 90.000 til 300.000 nye daglige smittetilfælde svare til mellem 90 og 300 nyindlæggelser hver dag. Så bryder sundhedsvæsenet sammen i løbet af få dage.

Hvis dette tal med revaccinationerne kan reduceres med 80 til 90 procent – til omtrent 14 til 45 nyindlæggelser per dag – bliver det mere overkommeligt.

»Så selv, hvis det ikke går, som vi håber, giver det rigtigt god mening at få revaccineret så mange som muligt,« siger Viggo Andreasen.

Det drejer sig om at handle i tide med de redskaber, man har, supplerer Astrid Iversen.

»Vi bliver ramt af en meget stor bølge, og så binder vi alt fast til skibet, selvom vi ikke med sikkerhed ved, om det holder. Revaccination er et meget vigtigt våben, og selvom vi ikke ved præcis, hvor godt det virker, er det det rette at gøre,« siger Astrid Iversen.

Godt nyt fra England

Også i England, hvor Astrid Iversen befinder sig, viser analyser, at immuniteten imod sygdom ser ud til at holde nogenlunde stand imod omikron, og foreløbige studier viser, at der kan være en betydelig positiv effekt af revaccination imod smitte, selvom vaccinen ikke er et vandtæt bolværk mod infektion, oplyser Astrid Iversen.

»Her i England er der kommet nogle præliminære opgørelser over vaccineeffektiviteten, og de er ikke super robuste. Det ser ud som om, at borgere, der er blevet vaccineret to gange med AstraZeneca, stort set ikke er beskyttet. Og her taler vi symptomatisk smitte med omikron.«

»Beskyttelsen er 30 til 34 procent efter to gange Pfizer, men dette stiger til 71 procent, hvis man efter to gange AstraZeneca-vaccine får en booster med Pfizer. Og den stiger til 75 procent, hvis man har fået to gange Pfizer og følger op med en booster,« forklarer hun.

75 procent beskyttelse imod infektion kan gøre en ganske væsentlig forskel i forhold til den meget stejle smittekurve, som tegner sig i de kommende uger. Der er dog tale om studier behæftet med væsentlige usikkerheder – og holder de, vil det betyde, at der stadig vil være 25 procent risiko for at blive smittet med omikron, selv hvis man er revaccineret.

Dette er også en del af forklaringen på, at cirka 8,9 procent af alle omikronsmittede i Danmark er revaccinerede. En anden forklaring er, at der ifølge Astrid Iversen går mellem en og to uger, før et boosterskud har fuld effekt. Beskyttelsen over for alvorlig sygdom og død vil dog højst sandsynlig være væsentlig højere end over for smitte.

Astrid Iversen opfordrer alle til at huske at passe på sig selv med de velkendte midler ud over vaccinen.

»Husk, at virus er luftbåren. Sørg for at tage mundbind på, og undersøg hvilke mundbind, der giver bedst beskyttelse. Luft ud og lad være med at møde for mange på en gang,« forklarer hun.

Selvom den kommende periode er usikker, minder Astrid Iversen om, at Pfizer har varslet, at en vaccine designet til omikron vil være klar til marts:

»Så der er lys for enden af tunnelen. Lige nu gælder det om at holde ud,« siger hun.

Telefonstorm hos læger

Danskerne har tilsyneladende taget opfordringen om revaccination til sig.

I løbet af mandag var der op til flere timers kø på Vacciner.dk, ligesom de praktiserende læger meldte om telefonstorm:

»Efter 21 år som praktiserende læge: Har aldrig oplevet en telefonstorm som i dag. Tøv lige en kende. Tjek din læges hjemmeside, inden du ringer for tidsbestilling til vaccination. Syge skal også kunne ringe til lægen,« tweetede Jørgen Skadborg, der er har lægepraksis i Billund og er formand for de praktiserende lægers organisation, PLO.

Mens vaccineskeptikerne fylder meget i debatten og på sociale medier, er der en uanfægtet og høj tilslutning til vaccinationsprogrammet blandt danskerne.

Blandt de borgere, som allerede har været inviteret til revaccination, ligger tilslutningen på mellem 85 og 90 procent – størst blandt plejehjemsbeboerne, hvor 96 procent har ladet sig revaccinere.

Revaccinationerne begyndte i september, og mandag var status, at knap 1,23 millioner – 21 procent af danskerne – har fået det tredje stik.