35 bagere strejker på Kohberg

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

35 bagere på Kohberg-fabrikken i Bolderslev i Sønderjylland har nedlagt arbejdet, skriver JydskeVestkysten.

Virksomheden oplyser på sin hjemmeside, at »uoverensstemmelser om den fremtidige vagtplanlægning blandt bagerne« har ført til en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, som begyndte klokken 16 onsdag.

»Kohbergs ledelse og fagforbundet NNF er i løbende dialog med bagerne. Det er endnu ikke lykkedes at opnå enighed, og arbejdet i bagerierne er derfor ikke genoptaget,« lyder det torsdag.

»Arbejdsnedlæggelsen omfatter cirka 35 bagere og har ikke påvirket dagens leveringer,« oplyser Kohberg videre på hjemmesiden.

Ifølge JydskeVestkysten har NNFs afdelingskontor i Rødekro torsdag formiddag ingen kommentarer til situationen, men fagforbundet har en medarbejder på stedet.

BNB