35 års kamp for fixerum er slut

Siden midten af 70'erne har debatten om fixerum raset i Danmark. Nu lover regeringen at rummene kommer senest i 2013. Hvorfor tog det så mange år?

Brugte kanyler, blodige vatklumper og små kugler af sølvpapir er nogle af de ting, som stofmisbrugerne efterlader på blandt andet Vesterbros trappestene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarke Bo Olsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Michael havde skrevet alle navnene ned. Han ville vide, hvor mange af hans venner fra gaden, der var døde over de sidste ti år, fortalte han.

I en kælder på Vesterbro holdt han den lille, krøllede lap papir frem. Med rystet håndskrift havde han gjort regnskabet op: 65 navne.

- Fejlfix, overdoser, selvmord, drab, opremsede han. På gulvet ved siden af ham lå den kanyle, han netop havde tømt ind i sin højre arm.

Læs reportagen: »Jeg vil ikke fixe foran børn«

Da Berlingske tidligere i år mødte stofmisbrugeren Michael, var der endnu ikke politisk flertal for at indføre fixerum i Danmark. Men med SRSF-regeringens udmelding onsdag er en årelang kamp blandt misbrugerne nu slut.

Senest i 2013 kan stofmisbrugere helt lovligt tage stoffer under trygge rammer i fixerum. Det vil redde liv, viser alle tidligere undersøgelser af emnet. Erfaringerne fra 94 fixerum i andre EU-lande, Australien og Canada taler for, at dødeligheden kan nedsættes med helt op til 70 procent. Samtidig falder kriminaliteten i de stofplagede bydele, og beboerne oplever færre kanyler på gader og stræder.

Allerede i 1976 stod mødre med bannere og barnevogne i Vesterbros Skydebaneparken og krævede »kanylefri barndom.« Alligevel skulle der gå mere end 30 år, før fixerum blev en realitet.

Siden valgkampen i 2005 er næsten 1.800 stofbrugere døde af overdoser. De færreste nåede at fylde 40 år. Sammenlignet med andre lande i Europa, har Danmark en af de højeste dødelighedsrater blandt stofmisbrugere overhovedet.

Sidste år døde 273 narkomaner, svarende til fem om ugen. Et forsigtigt skøn er, at yderligere 250 narkomaner vil være døde, når fixerummene åbner i 2013.

Michael Lodberg Olsen er formentlig Danmarks mest aktive forkæmper for fixerum og har stået i spidsen for en række initiaitiver for stofmisbrugerne i København. Ikke overraskende er han en glad mand i dag, men han er ikke et sekund i tvivl om, hvad konsekvensen af at lade fixerummene vente til 2013 bliver:

- 100 dødsfald, som kunne have været forhindret. Selvfølgelig kan man få fixerummet tidligere, siger han.

Sophie Hæstorp Andersen - Socialdemokraternes sundhedsordfører og mangeårige fortaler for fixerum - understreger, at regeringen arbejder så hurtigt den kan. Hun forstår dog heller ikke, at indførelsen af fixerum har været så mange år undervejs, som den har:

- Jeg forstår ikke, at vi i Danmark kan acceptere, så høje dødstal for narkomaner. Stofmisbrugerne er jo ikke bare narkomaner. De er mennesker, som har børn og venner og familie, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Den lange ventetid skyldes blandt andet, at debatten ofte har handlet om moral og følelser, mener hun:

- Folk bliver hurtigt moralske, og taler om, at det rigtige at gøre, er at stoppe stofferne. Stoffer er jo forbudt, så man må bare sende narkomanerne på afvænning, siger kritikerne. Men der mangler en erkendelse af, at der for nogle stofmisbrugere går flere år, før de er klar til behandling og afvænning, siger hun.

Jurister: Intet ulovligt ved fixerum

Ét spørgsmål har overskygget alle andre: Er fixerum overhovedet ulovlige?

På Vesterbro udarbejdede Gadejuristen, som blandt andet yder juridisk rådgivning til stofmisbrugere, for nylig et juridisk notat om netop fixerum i forhold til både dansk og international ret. Her var konklusionen klokkeklar: Der er ingen juridiske forhindringer for fixerum - kun politiske, hed det i notatet.

Konklusionen blev bakket op af den erfarne juraprofessor Vagn Greve fra CBS:

- Der er intet i dansk lovgivning, der forbyder fixerum. Det er ikke engang forbudt at indtage stoffer, kun at besidde dem. Og det er heller ikke forbudt at hjælpe misbrugerne, sagde han til Berlingske i september.

Når der alligevel har været så stor debat om lovligheden af fixerum, skyldes det, at Rigsadvokaten tilbage i 1999 vurderede, at der skulle en lovændring til, før man lovligt kunne opføre fixerum i Danmark. Årsagen var blandt andet, at politiet skulle have klare retningslinjer for, hvordan de skulle håndtere et fixerum - samme bekymring hører man i dag fra Venstre og Konservative.

Se billedserie: På besøg i et fixerum

I stedet for fixerum valgte den borgerlige regering drypvist at optrappe den forebyggende og skadesreducerende indsats for stofbrugerne med blandt andet sundhedsrum rundt om i landet.

Hos Dansk Folkeparti frygter retsordfører Peter Skaarup, at indførelsen af fixerum nu vil gøre København til en magnet for udenlandske narkomaner. Partiet vil i stedet afvænne stofmisbrugerne og give en lille gruppe af dem heroin på forsøgsbasis, som det allerede sker i dag.

FN-konvention var i vejen

Siden slutningen af 1990’erne har skiftende sundhedsministre dog brugt et andet argument for ikke at indføre fixerum. Med henvisning til vurderinger FNs Internationale Narkotika Kontroludvalg (INCB) har ministrene hævdet, at det ville være i strid med narkotika-konventionerne og Danmarks folkeretlige forpligtelser at oprette et fixerum.

Stort set ingen af de 13 medlemmer i INCB-udvalget har dog juridisk baggrund, og rådets udlægning af konventionerne er nu blevet tilbagevist af FN’s egne jurister. De slår bl.a. fast, at der juridisk set ikke er forskel på sprøjteudlevering og fixerum. Og sprøjteudlevering har været en fast del af den danske narkotikaindsats siden AIDS-epidemien i 1980’erne. I mellemtiden er fixerum blevet opført i både Norge, Tyskland, Schweiz og Holland.

Ingen fixerum på finansloven

Da regeringen i weekenden forhandlede finanslov med Enhedslisten, blev der - noget overraskende - ikke afsat midler til hverken fixerum eller stofindtagelsesrum. SRSF undersøger derfor nu, hvor pengene skal findes. Det skulle jo gerne være på plads inden, det konkrete lovforslag kommer til april.

Ifølge Sophie Hæstorp Andersen er forårets økonomiforhandlinger med kommunerne eller næste års finanslov to steder, hvor pengene kan findes.

Københavns Kommune er nået frem til, at den behøver 66 millioner til at etablere fixerum. En del af pengene skulle i givet fald komme fra statskassen. Projektet i København er dog relativt ambitiøst, så mindre vil formentlig kunne gøre det.