Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En 34-årig mand fra Munkebo på Fyn er tirsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet frem til 9. juli under et grundlovsforhør ved retten i Odense.
Manden blev anholdt mandag aften og er sigtet for først at have udsat sin kæreste for grov vold med blandt andet en strømpistol - og efterfølgende at have overfaldet en 23-årig mand og hugget ham i benet flere gange med en økse. Det oplyser Fyns Politi.
Det var angiveligt den 19-årige kæreste, der anmeldte episoden til politiet mandag kort efter klokken 17.00.
»De to mænd kender ifølge den sigtede hinanden fra fængslet. Den 34-årige nægter sig skyldig og siger, at han ikke kan huske noget fra i går (mandag, red.), fordi han havde taget noget medicin,« siger anklager Mai Frisk Steffensen fra Fyns Politi til Berlingske Nyhedsbureau.
Begge overfald fandt sted på nogle grønne arealer nær Astrupvej i Odense.
Det 23-årige økseoffer har ikke været i livsfare på noget tidspunkt, oplyser Fyns Politi.