33-årig mand tiltalt for grov udnyttelse af rumænere

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nordsjællands Politi har rejst tiltale mod en 33-årig mand, der er mistænkt for at tvinge fattige rumænere til at arbejde gratis og for åger ved grov udnyttelse af rumænernes arbejdskraft i et rengøringsfirma i Helsingør. Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge avisen var rumænerne blevet stillet en månedsløn på 500 euro i udsigt, inden de kom til Danmark. I stedet måtte de arbejde op til 18 timer om dagen uden løn for at betale af på en gæld for at blive transporteret hertil.

Rumænerne boede i en kælder uden el, varme, toilet og vand under et hus på Montebello Allé i Helsingør.

Politiet har i anklageskriftet ikke sat tal på, hvor mange rumænere der har arbejdet for det enkeltmandsejede rengøringsfirma, skriver Ekstra Bladet.

Retssagen mod den formodede bagmand indledes senere på året ved retten i Helsingør.

BNB