32-årige Tobias er læge på et coronaafsnit. 12 timer inde i nattevagten fik han tid til en portion spaghetti

Tobias Steen Sejersen er en af de læger, som Berlingske følger under coronakrisen i serien »Tæt på pandemien«. Han beretter fra en travl nattevagt, hvor antallet af patienter steg voldsomt, og han først fik mad 12 timer inde i vagten.

»Det er hårdt med de her coronavagter. Det er også med lidt større usikkerhed end normalt, at jeg tager på arbejde,« fortæller den 32-årige læge Tobias Steen Sejersen om sit arbejde på Sjællands Universitetshospitals coronaafsnit på Roskilde Sygehus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Den 32-årige læge Tobias Steen Sejersen arbejder på Sjællands Universitetshospitals coronaafsnit på Roskilde Sygehus.

Tobias Steen Sejersen er egentlig ved at uddanne sig til hudlæge. Men i stedet for patienter med hudlidelser er det nu nogle helt andre patienter, han behandler.

Tobias Steen Sejersen er gået til opgaven med en vis portion ærefrygt, da der ifølge ham alligevel er langt fra de hudsygdomme, han plejer at behandle, til patienter med luftvejssymptomer. Heldigvis er der masser af støtte fra mere erfarne kolleger, og derhjemme terper han akutmedicin mellem sine vagter.

Natten til onsdag havde Tobias Steen Sejersen sin sidste nattevagt på coronaafsnittet på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, inden han går på barsel, og vagten var ikke nem. Omkring 20. april kunne man i hele landet se en lille stigning i antallet af indlagte, og det passer med Tobias Sejersen oplevelse fra sin nattevagt, hvor patienterne pludselig strømmede ind.

Læs første afsnit af Tobias Steen Sejersens historie her.

»Vi har helt ekstremt travlt, fordi der kommer otte ekstra patienter ind. Der er godt nok tre bagvagter, som er klar til at komme ind, hvis det er nødvendigt, men ellers er der kun mig og en medicinsk forvagt til de 21 patienter, der var i forvejen, og så kom der otte mere. Forvagten har ansvaret for flere afdelinger og har derfor mange andre patienter, som også skal ses.«

»Så nu sker der virkelig noget.«

»Man kan måske godt have sine tvivl omkring, hvor meget folk har holdt sig indendørs i påsken. Der går typisk omkring ti dage, fra man er smittet, til man får brug for indlæggelse, hvis man får brug for det. Det passer med, at de, der blev indlagt, blev smittet i påsken. Der kan retfærdigvis også være andre grunde. Personalet på Slagelse Sygehus’ coronaafsnit har haft en del sygdom, så derfor tager vi nogle af deres patienter her på Roskilde. Den dag, Danmark åbnede, kan folk også være blevet smittet. Det kan være en kombination af de tre ting.«

»Man er jo nødt til, når der kommer så mange ind, at prioritere, hvem som kommer først. Jeg kan jo kun se én af gangen. Jeg beder derfor sygeplejerskerne om at danne sig et overblik over, hvem der skal ses først. Der er blandt andet en patient, der havde været dårlig i ti dage. Vedkommende kommer først.«

»Det er et lille plaster på såret, at der en lille banan, når du møder på arbejde«

»Vi kommunikerer meget med intensiv i forhold til at advisere dem om patienter, der snart bliver så dårlige, at de skal på intensiv. Når de bliver dårlige, får de tiltagende iltkrav. De får sværere og sværere ved at få luft, man måler deres iltmætning og tager en blodprøve fra arterieblodet, der viser, hvor meget ilt der er, og hvor godt patienten i øvrigt har det. Hvis vi skruer op for ilten, giver medicin og CPAP (apparat der giver luft ved højt tryk, red.) uden effekt, er det dér, man ringer til intensiv.«

»Ingen af vores patienter bliver i løbet af natten dårlige nok til at skulle på intensiv. Heldigvis. Men der er en, der får nogle andre, alvorlige symptomer, som gør, at jeg må konferere med den infektionsmedicinske vagthavende og igangsætte behandling.«

»Der har været enkelte af sygeplejerskerne og sosu-assistenterne, som har været syge. Jeg har en del lægekolleger, som er blevet testet, men heldigvis er ingen af dem testet positiv for covid-19. Der er altid en spændt stemning, når en af kollegerne bliver testet. Der er jubel på afdelingen, hver gang en kollega tester negativ.«

»Jeg møder kl. 15:30. Jeg har først tid til at spise aftensmad kl. 04:00. Jeg spiser rester af spaghetti bolognese, fordi den boks, vi normalt får mad fra, er i stykker. Vi har heldigvis fået rigeligt med kaffe og slik fra både donationer og fra ledelsen. Der er også frugt. Det er et lille plaster på såret, at der en lille banan, når du møder på arbejde.«

»Der kan jeg godt mærke nervøsiteten i maven«

»Det er hårdt med de her coronavagter. Det er også med lidt større usikkerhed end normalt, at jeg tager på arbejde. Når man kommer fra nogle helt andre patienter til at skulle behandle patienter med luftvejslidelser, som jeg ikke er vant til, kræver det mere af mig. Særligt nattevagterne, hvor man er noget mere alene. Der har jeg godt kunne mærke nervøsiteten i maven. Men der har været rigtig god stemning blandt kollegerne, og vi hjælper hinanden rigtig meget, så hvis jeg er den mindste smule i tvivl, så ringer jeg til en kollega.«

»Jeg har siddet derhjemme og læst på min akutmedicin. Alle mine kolleger på hudafdelingen har også spurgt meget til, hvordan det går.«

»Vi arbejder tæt sammen hele aftenen og natten, den medicinske forvagt og jeg, så der er selvfølgelig også hjælp at hente. Der var også en medicinstuderende med, som også skulle uddannes, hun tog en enkelt patient, så det var også en hjælp. Men det kan også være lidt en udfordring, når man også lige skal uddanne nogen, mens man har så travlt. Jeg tror, den medicinstuderende fik sig lidt af en oplevelse.«

Tobias Steen Sejersen skal nu på barsel med datteren Ava på ni måneder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.

»Jeg har været rigtig nervøs for at tage smitten med hjem. Jeg er ikke blevet testet, fordi jeg ikke har haft symptomer. Derfor kunne jeg ikke blive testet, fordi sådan var retningslinjerne. Jeg tror heldigvis, de laver dem om nu, fordi det er en irriterende usikkerhed at gå rundt med.«

»Jeg har ikke været så bekymret på min datters vegne, men mere på min kærestes. Børn ser jo ud til at klare det fint. Vi har nærmest ikke mødtes med vores forældre. Min mor skal opereres i næste uge, så hende vil jeg bestemt heller ikke mødes med. Min kæreste har også været ret isoleret på grund af min beslutning om at arbejde på coronaafsnittet. Hun har stort set ikke set sine venner og veninder. Men nu kan vi se en ende på det. Det var min sidste vagt. Så hun isolerer sig med vores datter og mig i 14 dage, og så kan hun vende tilbage på arbejdet. Vi er i sommerhus nu, og vejret er godt.«

I Sundhedsstyrelsens nyeste retningslinjer lægger de op til også at teste personale uden symptomer.