32-årig dansker død under skitur i Østrig

En 32-årig dansker har mandag mistet livet under en skitur i østrigske Saalbach-Hinterglemm. Politiet undersøger omstændighederne omkring ulykken.

Læs mere
Fold sammen

ØSTRIG: En 32-årig dansker har mandag mistet livet under en skitur i østrigske Saalbach-Hinterglemm, skriver Salzburger Nachrichten.

Danskeren var mandag formiddag på tur med tre venner, som fandt den 32-årige liggende i sneen. Kort efter mistede han bevidstheden.

Redningsmandskab blev tilkaldt, men lægen kunne ikke længere hjælpe den 32-årige dansker, der blev erklæret død på stedet.

Den 32-årige bar hjelm, da ulykken skete, og ifølge politiet tyder de indledende undersøgelser på, at der er tale om en ulykke.

BNB