30. april: Jernbane-ulykke som følge af fejltagelse

En stor jernbaneulykke ved Næstved kostede 3 dræbte og mange sårede
En stor jernbaneulykke ved Næstved kostede 3 dræbte og mange sårede
Læs mere
Fold sammen

Den 28. april 1945 skete en alvorlig jernbaneulykke ved Næstved. Tre personer blev dræbt og 34 blev såret. Berlingske Tidende bragte nyheden to dage senere under overskriften »Jernbane-ulykke som følge af fejltagelse.« Artiklen berettede, at der syd for Næstved var kørt et persontog ud på en linje, hvor et stykke skinne manglede. Det skete ved Stenstrup 5 km syd for Næstved og ved ulykken blev lokomotivet afsporet og væltede sammen med personvogne. Ifølge Berlingske havde skinnerne været under reparation, og derfor manglede en del af skinnerne. Man havde opdaget fejlen og sendt en bil af sted for at standse toget, men bilen nåede det ikke, og så indtraf den tragiske ulykke. Berlingske bragte 1. maj dramatiske billeder fra ulykkestedet.

Selv om Berlingske antog og påstod, at ulykken skyldtes en fejl, så oplyser Lokalarkivet for Næstved, at der var tale om sabotage mod skinnerne, som man altså havde opdaget og var ved at reparere. Jernbanesabotagen mod danske jernbaner var en udbredt form for sabotage bl.a. fordi samarbejdet mellem tyske og danske myndigheder viste sig tydeligt gennem den fælles udnyttelse af det danske jernbanenet. Ikke mindst det tyske militærs benyttelse af det danske jernbanenet til troppetransporter havde taktisk betydning for tyskerne.

Britiske fly angreb gentagne gange jernbanetransporter, og danske frihedskæmpere saboterede skinnerne. Den første aktion fandt sted i Snekkersten 1. september 1942, hvilket var atypisk for jernbanesabotage blev overvejende et jysk fænomen, og aktionernes antal voksede stærkt gennem de sidste krigsår. I alt regner man med godt 1.500 aktioner mod det danske jernbanenet. Det har været diskuteret intenst, om sabotagen havde nogen særlig effekt på tysk krigsindsats, og ifølge historikeren Aage Trommer havde den kun ringe militær virkning. I anden halvdel af 1944 intensiverede man på anmodning af briterne indsatsen mod troppetransporter med en vis effekt, men, stadig ifølge Aage Trommer, dog ikke med nogen langtidsvirkning. Der var mange årsager til den ringe virkning, mener han, og en af dem var, at DSBs reparationer var hurtige og effektive, og ofte kunne de tyske tog bruge alternative forbindelser. Tyskerne indsatte ekstra militær for at bevogte skinnerne, hvilket bandt tyske styrker. Det var en gevinst for modstandskampen, og i februar 1945 var 11.800 mand beskæftiget med denne bevogtningsopgave.

Fra ikke mindst frihedskæmperside har man påpeget, at sabotagen havde stor psykologisk effekt og viste, at Danmark ydede sin indsats i kampen mod nazisterne, og at man gennem sabotagen netop fastholdt store tyske tropper med bevogtningsopgaver. Endelig har historikere påvist, at det ikke kun var formålet at forsinke troppetransporter, men mere langsigtet at mindske jernbanernes effektivitet ved at ødelægge skinner og installationer.