30 mio. kr. skal sikre hurtigere ambulancer i hovedstaden

Budgetforlig i Region Hovedstaden fører nu til, at der afsættes 30 mio kr. til bl.a. fire nye ambulance-beredskaber og en akutlægebil på Bornholm.

Budgetforlig i Region Hovedstaden fører nu, at der afsættes 30 mio kr. til bl.a. fire nye ambulance-beredskaber og en akutlægebil på Bornholm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Det skal være slut med stigende responstider og syge, der må vente længere og længere på, at ambulancen dukker op.

Patienter i hovedstadsområdet, der rammes af akut, alvorlig sygdom, skal være sikre på, at hjælpen er hurtigt fremme, når de ringer 112.

Dét er budskabet fra politikere i Region Hovedstaden, der netop har bevilget 30 mio. kr. til at udvide antallet af ambulance-beredskaber i regionen.

»Vi har kunnet se, at det gik den forkerte vej med responstiderne, og derfor er vi nødt til at prioritere ambulance-området, så alle borgere i regionen kan få hjælp inden for en rimelig tid, uanset hvor de bor. Når man står og venter på ambulancen, skal den komme hurtigt ,« siger gruppeformand og medlem af forretningsudvalget Leila Lindén (S).

De ekstra penge og øgede beredskab kommer, efter at bl.a. Hjerteforeningen har udtrykt kritik af og været bekymret over ikke mindst de stigende responstider på de mest hastende såkaldte A-kørsler med fuld udrykning.

Hér er responstiden steget med op imod et par minutter inden for de senere år – fra knap 11 minutter til knap 13 minutter for 90 pct. af kørslerne - når de gælder udrykning til livs- eller førlighedstruende tilstande, hvilket kan få fatale konsekvenser.

For hvert minut, der går, før der sættes gang i avanceret genoplivning, falder sandsynligheden for at overleve, lød kritikken.

Tilsvarende var man fra patienthold også bekymret for, at de såkaldte B-kørsler, som har haste-karakter, men uden umiddelbar risiko for liv eller førlighed, ligeledes er vokset kraftigt. Hér var 90 pct. af kørslerne sidste år fremme inden for 38 minutter, hvilket er 13 minutter længere end den politiske målsætning, som er 25 minutter.

Udviklingen skyldes blandt andet, at indbyggertallet er steget i Region Hovedstaden, og at andelen af ældre også vokser, hvilket har resulteret i markant flere udrykninger.

Antallet af »disponerede ambulancekørsler« i regionen er således steget med ti procent over de seneste fire år - fra 230.000 kørsler i 2013 til 252.000 kørsler i 2016. I samme periode er udrykningskørslerne steget med 27 procent - fra 52.000 til 66.000.

Desuden skærpes kravene til, hvornår der skal sendes en ambulance med udrykning. Eksempelvis udløser »atypiske brystsmerter« og tegn på en blodprop i hjernen nu en såkaldt kørsel A.

Det øgede pres på ambulance-beredskabet fører nu til, at man i det netop indgåede budgetforlig afsætter penge til at etablere yderligere fire ambulance-beredskaber rundt omkring i hovedstadsområdet, hvilket koster omkring 20 mio. kr. om året.

Forventningen er, at det vil bremse stigningen i responstiderne og også gerne føre til, at ambulancerne kommer hurtigere frem end i dag.

Samtidig afsættes der penge til en permanent akutlægebil på Bornholm, som har været nedlagt i en periode, fordi den midlertidige bevilling ophørte.

Endelig er der også penge til at fortsætte driften af »sociolancen«, der har kørt som et forsøg med henblik på at hjælpe bl.a. hjemløse og andre socialt udsatte borgere, som rammes af akutte helbredsproblemer.

I Hjerteforeningen kalder forskningschef Gunnar Gislason det »supergodt«, at politikerne nu tager ansvar og afsætter flere ressourcer til at udvide ambulance-beredskabet.

»I nogle tilfælde handler det om liv og død, og derfor var det bekymrende, at kørsel A-tiderne var stigende. Dette vil betyde en forbedret service til borgerne, og det er vigtigt blandt andet på hjerteområdet, hvor det kan dreje sig om meget alvorlige sygdomme,« siger han.