30-årige kvindelige efterkommere mangler uddannelse

Bertel Haarder gæstetaler om Etnisk ungdom og fremtiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: BENT MIDSTRUP

En af de ofte fremhævede solstrålehistorier i indvandrerdebatten er, at kvindelige efterkommere af ikke-vestlige indvandrere, bliver bedre uddannet. Og nye tal fra Danmarks Statistiks rapport »Indvandrere i Danmark 2016«, viser da også, at flere kvindelige efterkommere er i gang med en uddannelse i forhold til deres etnisk danske medsøstre. I alderen 20-29 år har de hele to procents forspring.

Men når Danmarks Statistik kigger på den alder, hvor langt hovedparten ifølge Danmarks Statistik er færdiguddannede, så er billedet imidlertid et andet. Her har 80 pct. af danske kvinder taget en uddannelse, mens tallet er 12 pct. lavere for kvindelige efterkommere.

Forskellen kan skyldes, at kvindelige efterkommere ikke hidtil har uddannet sig i samme grad, og at det derfor kun er et spørgsmål om tid, før den er udlignet, og de kvindelige efterkommere er lige så veluddannede som de etnisk danske kvinder. Men det kan man ikke tage for givet.

Danmarks Statistiks rapport fra 2011 tyder nemlig på, at der i efterhånden i en del år har været mange kvindelige efterkommere under uddannelse, uden at det har resulteret i, at forskellen er blevet udlignet.

For fem år siden var det således også tilfældet, at kvinder med efterkommerbaggrund i 20erne var i uddannelse i højere grad end deres danske medsøstre. På det tidspunkt var 41 pct. af etnisk danske kvinder under uddannelse, mens tallet var 42 pct. for kvindelige efterkommere. Selv om en stor del af disse altså i 2016 er fyldt 30 år og derfor indgår i den nuværende statistik over hvor mange, der har en færdiggjort uddannelse, er der stadig en markant forskel.

Der er dog sket en betydelig udvikling over det sidste årti. I 2006 havde blot 52 pct. af kvindelige efterkommere i den nævnte aldersgruppe færdiggjort en uddannelse som 30-årige, mens tallet i 2016 er 68 pct.