30-årig mand får 12 års fængsel for drab

Læs mere
Fold sammen

En 30-årig mand er mandag blevet idømt 12 års fængsel for drabet på en 21-årig mand i Mørkhøj 12. april sidste år. Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Drabet skete omkring klokken 19, da den 21-årige og to kammerater holdt i en bil og snakkede med en ven til gerningsmanden.

Under samtalen steg den 21-årige ud af bilen, og kort efter trådte gerningsmanden frem og skød den 21-årige i brystet på få meters afstand.

Gerningsmanden og hans ven løb begge hen til en bil og kørte fra stedet.

Den 21-årige døde umiddelbart efter, og den dengang 29-årige gerningsmand blev anholdt i maj måned sidste år og sigtet for manddrab.

Han har været varetægtsfængslet frem til mandag, hvor dommen blev afsagt ved Retten i Glostrup.

Den 30-årige har endnu ikke besluttet, hvorvidt han vil anke dommen.

BNB