3.000 statsansatte skaber kontrol-kaos: »Vi får skældud, hvis vi gør det ene, og vi får skældud, hvis vi gør det andet«

Plejehjem, bosteder og andre offentlige institutioner bruger oceaner af tid på at håndtere de mange statslige tilsyn, der anklages for at være bureaukratiske, ukoordinerede og komme med modstridende krav. Det skal der laves om på, lover regeringen.

Det ene tilsyn vil gerne have lås på køleskabet, det andet tilsyn siger nej. »Hvad er det egentligt, vi skal gå efter at gøre?« spørger lederen af Morsø Bosteder, Lone Odgaard.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Tor Birk Trads

Først dukkede tilsynsfolkene fra Fødevarestyrelsen op.

De gav personalet besked om, at de så vidt muligt skulle sørge for, at beboerne på Morsø Bosteder – et døgntilbud for borgere med alvorlige fysiske eller psykiske handicap – ikke kunne få adgang til køleskabene, hvilket for eksempel kunne ske ved at sætte lås på.

Begrundelsen var, at det ikke var hensigtsmæssigt, at borgerne selv kunne forsyne sig fra køleskabet, fordi de måske havde glemt at vaske hænder efter toiletbesøg.

Kort efter dukkede så kontrollanterne fra Socialtilsynet op.

De slog helt utvetydigt fast, at der absolut ikke måtte være lås på køleskabet.

Begrundelsen var, at det er borgernes hjem, og at det er udtryk for en »skjult magt« at forhindre dem i at gå i køleskabene, ligesom man jo også på den måde fratog borgerne deres selv- og medbestemmelse.

»Vi får skældud, hvis vi gør det ene, og vi får skældud, hvis vi gør det andet. Så hvad skal vi gå efter at gøre?«

Dét spørgsmål stiller lederen af Morsø Bosteder, Lone Odgaard, og det er hun ikke den eneste, der gør.

Kommuner og offentlige institutioner flere steder i landet retter en hård kritik mod det omfattende statslige kontrolapparat, som er sat i verden for at tjekke, at alt foregår korrekt og efter retningslinjerne på plejehjem, bosteder, rusmiddelcentre, handicapinstitutioner og andre offentlige institutioner.

De hyppige tilsyn fra en meget bred vifte af myndigheder er bureaukratiske og ukoordinerede.

Mange gange giver de slet ingen mening, de tilsynsførende medarbejdere mangler i nogle tilfælde den fornødne faglige viden, og medarbejderne på institutionerne må bruge oceaner af tid og ressourcer på tilsynene, som går fra borgerne og kunne være brugt bedre på at hjælpe handicappede, syge og udsatte mennesker.

Sådan lyder kritikken, der nu får regeringen til at reagere og bebude et opgør med »unødvendigt bureaukrati«, der skal forenkle og strømline alle de mange tilsyn, som både offentlige og private arbejdspladser er underlagt.

»Oplevelsen er, at tilsynet i dag er skruet sammen på en alt for tung og bureaukratisk måde,« siger innovationsminister Sophie Løhde (V).

»Den ene dag kommer fødevaretilsynet, den næste dag er det Styrelsen for Patientsikkerhed, og den tredje dag kommer Arbejdstilsynet. Der er ingen sammenhæng mellem måden, vi fører tilsyn på. Kravene til institutionerne er nogle gange i konflikt med hinanden, og det er helt galimatias, at der ikke er en bedre koordination.«

»Oplevelsen er, at tilsynet i dag er skruet sammen på en alt for tung og bureaukratisk måde,« siger innovationsminister Sophie Løhde (V).  Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

En analyse fra Moderniseringsstyrelsen viser, at der er knap 3.000 medarbejdere ansat overalt i statsadministrationen til at håndtere omkring 170 forskellige typer tilsynsopgaver, og hvor Fødevarestyrelsen og Arbejdstilsynet fylder mest.

Hovedparten af tilsynene er rettet mod private virksomheder, men offentlige institutioner får også et stort antal besøg, og det er i første omgang på det område, at en arbejdsgruppe med repræsentanter fra ikke færre end ti ministerier nu skal komme med forslag til at forenkle tilsynene og reglerne, der styrer dem, samt tilrettelægge indsatsen bedre, end det er tilfældet i dag.

Fem tilsyn på et halvt år

Dét er der god brug for, er vurderingen på Mors, hvor Lone Odgaard oplevede at få besøg fra ikke færre end fem forskellige tilsyn det første halve år, efter at hun var tiltrådt som leder på Morsø Bosteder.

Det er besøg, der trækker på ressourcerne. Inden tilsynsfolkene møder op, skal der samles papirer frem og sendes til dem, hvilket der godt kan gå en halv dag med for Lone Odgaard og hendes koordinator.

Under selve besøget, vil tilsynsfolkene typisk tale med lederen og to-tre medarbejdere, som skal sætte ca. fem timer af.

»Det giver 20 timer på en sådan dag, som jo går fra borgerne. Der bruges rigtigt mange ressourcer, og så mange hænder er vi jo ikke på dette område,« siger Lone Odgaard.

Hun mener, at det er kommet så langt ud, at man er ikke kan tilbyde borgerne det bedste, fordi tilsynet og reglerne blokerer for det.

Morsø Bosteder har for eksempel beboere, som er spastisk lammede og sidder i kørestol, og som har svært ved at holde balancen i den ellers formstøbte stol. De glider ud og kommer til at sidde skævt i stolen, så de risikerer f.eks. at få siddesår.

Tilsynsbesøgene trrækker rigtigt mange ressourcer, og »så mange hænder er vi jo ikke på dette område«, siger Lone Odgaard.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Tor Birk Trads.

For at modvirke det ville bostedet gerne sætte en blød stofsele på, så borgeren kan sidde ordentligt op. Men det har man fået nej til, fordi det opfattes som »skjult magt«, oplyser Lone Odgaard, der efterlyser, at der, som tidligere, kunne være en dialog med tilsynene om, hvad der er de bedste løsninger for borgerne.

»Nu kommer de med et skema, de skal have udfyldt, og hvor der skal krydses af og svares ja eller nej – ofte til nogle ting, som slet ikke er relevante for vores institution.«

Andre kommuner har besværet sig over, at nogle institutioner f.eks. bliver bedømt ud fra regler om magtanvendelse, som de imidlertid ikke er underlagt.

Et rusmiddelcenter har haft besøg af fire konsulenter fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som ville have fokus på medicinhåndtering og borgere med skizofreni, men centret varetog ikke medicinhåndtering og havde meget få borgere i målgruppen.

Medarbejdere på genoptræningsområdet har oplevet, at der kommer nye krav og procedurer til oplysninger om kropsfunktioner, aktiviteter og andet i journalen, som ikke øger sikkerheden, men blot giver mere papirarbejde. Det kan give mening, når der er tale om en ældre, som har haft en hjerneblødning, men ikke i forhold til en 15-årig dreng, som skal genoptrænes efter et brækket ben, lyder kritikken.

»Selvfølgelig skal der føres tilsyn, så vi kan være sikre på, at der er styr på tingene, og reglerne bliver overholdt. Det her handler ikke om, at der skal være færre medarbejdere i tilsynet. Men det er oplagt, at der er steder, hvor man kan gøre tingene bedre, smartere og mere effektivt,« siger Sophie Løhde.

En mulighed kan eksempelvis være, at der kommer fællestilsyn fra flere myndigheder, og at de forskellige regler bliver sat ind i en sammenhæng, vurderer hun.

Fint med bedre koordination

Indsatsen for at forenkle tilsynene indgår i regeringens såkaldte afbureaukratiseringsreform, hvor målsætningen er at fjerne administrative byrder og regler i den offentlige sektor for i alt fire mia. kr. fra 2019 til 2022 til brug for »lokal velfærd«.

Meningen er også på sigt at lette nogle af byrderne på dette felt fra de private virksomheder, der også oplever »samfærdsels-problemer« i forhold til de mange forskellige tilsyn.

Der har også tidligere været gjort forsøg på at reducere bureaukratiet i det offentlige og »strømline« tilsynene på for eksempel landets plejehjem, hvilket har skabt uro i patient- og ældreorganisationer.

Ældre Sagen bebuder også, at man vil holde øje med, hvordan den nye tilsynsindsats vil blive udmøntet i praksis:

»En besparelse på fire mia. fra 2019-2022 lyder voldsomt, hvis det blot er på forenkling og koordinering. For Ældre Sagen er det afgørende, at tilsynsstandarden ikke lempes. Hvis arbejdsgruppen kan finde mere smidige arbejdsgange i forbindelse med blandt andet planlægningen og koordineringen af tilsyn, er det positivt,« siger konsulent Rikke Hamfeldt.

I landsforeningen SIND er formand Knud Kristensen umiddelbart positiv over for planerne. Han har selv efterlyst en bedre koordination mellem tilsynene i sager om f.eks. vold på bosteder, hvor man har oplevet, at ét tilsyn har krævet alle knive fjernet, mens et andet tilsyn har indskærpet, hvor vigtigt det er, at beboerne er med til at lave mad, hvilket kan være svært uden at bruge knive.

»Her gælder det om at finde løsninger, som både er forsvarlige og til at have med at gøre. Men jeg vil også advare mod at slå alle tilsyn sammen i ét, så man kan finde på at sende en færdselsbetjent ud og lave sociale tilsyn,« siger Knud Kristensen.