Verdens første hjertetransplantation fandt sted i Sydafrika i 1967. I 1990 kom den banebrydende og livreddende operation til Danmark, og lørdag kan vi fejre 25-året for den første danske hjertetransplantation.

Klinikchef på Rigshospitalets Hjertelungekirurgiske Afdeling Peter Skov Olsen har været involveret i mere end 100 hjertetransplantationer. Han kalder det for en særlig årsdag, fordi man i årevis kæmpede for at knække koden med at få hjertet til at vænne sig til den nye krop og omvendt.

»Man var kommet gennem 1970erne og 1980erne uden at have de helt store fremskridt i hjertetransplantationen. Der var simpelthen ikke den rigtige medicin til at forhindre afstødning, hvilket uden behandling betyder, at patienten vil dø,« forklarer hjertekirurgen.

»I dag har man en langt bedre medicin og efterbehandling. Vi er også blevet bedre til at operere og udvælge de rigtige donorer,« siger Peter Skov Olsen og fortæller, at der er patienter, der lever over 20 år med et nyt hjerte.

Det var natten mellem 2. og 3. oktober, at den første danske hjertetransplantation fandt sted på Rigshospitalet i København. Operationen var mulig, fordi det såkaldte hjernedødskriterium var blevet vedtaget i Folketinget tre måneder før transplantationen.

Indtil videre havde man erklæret patienter døde, når hjertet uopretteligt var stoppet med at slå. Men med hjernedødskriteriet blev det muligt at bruge et raskt hjerte fra en hjernedød patient til en transplantation.

En af danskerne med et nyt hjerte er Dorthe Skov Larsen, formand i Hjerteforeningens Hjerte- og Lungetransplantationsklub. Hun har i syv år levet med et nyt hjerte uden at vide, hvem det kommer fra.

Dorthe Skov Larsen oplever det som en kæmpe gave, at nogle donerer deres hjerte efter døden. Derfor mindes foreningen lørdag og søndag de omkring 1.350 mennesker, der har givet deres hjerter til andre siden den første hjertetransplantation i 1990.

»Man føler en stor taknemmelighed, når ens liv bliver reddet på den måde. Og den kan vi vise ved at mødes. Det her er også en god anledning til at få folk til at overveje organdonation,« siger hun.

Ifølge Peter Skov Olsen er det også noget helt særligt at se en patient, efter at vedkommende har fået et nyt hjerte.

»Når man åbner en patient, har de et hjerte, der er tre eller fire gange så stort, som det skal være. Patienten kan næsten ikke holde sig oprejst dagen før transplantationen. Men efter operationen kan de gå rundt bagefter med normalt blodtryk og puls. De får en helt anden livskraft,« fortæller han.

Klinikchefen vurderer, at der kommer til at ske store fremskridt i de kommende 20 år.

»Den helt store udvikling vil komme inde for hjertepumper, der vil kunne sættes på hjertet bare med lokalbedøvelse,« siger Peter Skov Olsen.

Mette, som gennemgik den første hjertetransplantation i Danmark, levede i næsten 18 år efter operationen. Det var den svenske hjertekirurg Gösta Pettersson, der gennemførte operationen.

I dag lever hjertetransplanterede ifølge Dansk Regioner omkring 15 år efter operationen. Der udføres omkring 30 operationer årligt ligeligt fordelt mellem Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet