Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En yngre mand er fredag eftermiddag blevet ramt af flere knivstik i Emdrup i det nordvestlige København.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix.
Politiet fik anmeldelsen om et muligt knivstikkeri klokken 14.36. Da politiet kom frem til Emdrupvej ved nummer 124, fandt betjente den yngre mand ved frisørsalonen Stjerne Klip.
»Knivstikkeriet er formentlig sket inde i frisørsalonen,« fortæller den centrale efterforskningsleder Anne Katrine Kristensen først på aftenen.
Offeret er en 24-årig mand. Natten til lørdag betegner politiet hans tilstand som stabil.
Efterforskningslederen kan ikke sige noget, om hvad der gik forud for det voldsomme knivstikkeri eller fortælle om et muligt motiv til det.
»Vi er stadig i fuld gang med efterforskningen,« forklarer Anne Katrine Kristensen.
Flere personer løb fra stedet efter knivstikkeriet. De var alle iført sort tøj, men derudover kan politiet ikke give noget signalement af dem.
/ritzau/