23. august: Grønlandske fangere skal dyrke kartofler

Grønland vil have en plan for, hvordan landet tilpasser sig fremtidens klimaforandringer. De stigende temperaturer kommer nemlig til at vende op og ned på livet højt mod nord. Herhjemme har politikere og myndigheder foreløbig brugt tre år på at udarbejde en klimastrategi.

Opvarmningen i Arktis går hurtigere end i resten af verden. De stigende temperaturer vender op og ned på levevilkårene i Grønland og betyder bl.a., at fangerne må lede efter nye erhverv. Foto: Michael Kappeler/AFP Fold sammen
Læs mere

Isen smelter, kartoflerne spirer, permafrosten forsvinder, og isbjørnene må lede langt efter byttedyr i Grønland.

Stigende temperaturer er allerede begyndt at vende op og ned på levevilkårene i Grønland, og de vil gøre det endnu mere, når de arktiske temperaturer frem til 2100 vil stige yderligere fem-ti grader.

Derfor vil grønlænderne have en såkaldt klimatilpasningsstrategi. Det oplyser landsstyremedlem for sundhed og miljø, Arkalo Abelsen fra partiet Atassut, og tilføjer, at en lang række grønlandske institutioner vil blive inddraget i arbejdet.

Arkalo Abelsen kan ikke sige, hvornår planen er klar til at blive offentliggjort, ligesom han heller ikke kan sige, hvor meget den kommer til at koste. Han kan dog sige, at arbejdet bliver indledt til oktober med en stor, såkaldt klimaworkshop.

Klimatilpasningen vil bl.a. betyde, at fangere i det nordlige Grønland kan blive nødt til at forlade deres bygder eller begynde på nye erhverv. De får nemlig svært ved at jage sæler og andre byttedyr, når havisens udbredelse bliver mindre.

»Det kan være, at de i stedet skal begynde at arbejde inden for fiskeriet,« siger Arkalo Abelsen og tilføjer, at fangere allerede i dag kan søge om midler til at flytte fra bygder, hvor levevilkårene er blevet for svære.

Der er store forventninger til ressourcerne i den grønlandske undergrund, f.eks. olie og aluminium, og hvis forventningerne bliver indfriet, vil minebranchen også blive en mulighed for fangere, der ikke længere kan være fangere.

Nyt byggeri og egne kartofler
Grønlænderne skal ligeledes til at bygge anderledes. Når permafrosten bliver varmet op, forsvinder husenes stabile fundamenter. Der er flere steder i Arktis eksempler på, at bygninger derfor er begyndt at styrte sammen.

»Det er noget, der allerede bliver taget i betragtning i byggeriet i dag, og der kommer til at blive taget endnu mere højde for det i fremtiden,« siger Arkalo Abelsen og tilføjer, at højere temperaturer også vil give grønlænderne fordele:

»Der bliver i dag dyrket lidt kartofler i Sydgrønland. I fremtiden bliver det måske muligt for Grønland at være selvforsynende med kartofler.«

På samme måde vil byggeriet formentlig blive billigere, mens de stigende temperaturer vil reducere varmeregningerne. Samtidig vil vigende is give adgang til ressourcer i havet og gøre ufarbare havområder farbare. Desuden vil de stigende temperaturer ifølge Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) skabe bedre muligheder for erhvervsfiskeriet. Bl.a. fordi der bliver flere torsk i vestgrønlandske farvande.

Arkalo Abelsen er med egne øjne og ører vidne til, at klimaforandringerne ændrer Grønland. F.eks. har landsstyret allerede givet omkring ti tilladelser i år til at skyde isbjørne, der vender snuderne mod bygder og bebyggelser, når der ikke er tilstrækkeligt med havis at jage på.

»Selvom bjørnene i nogle tilfælde har haft unger, har vi været nødt til at give tilladelserne. Isbjørne er farlige dyr,« siger han og tilføjer, at der normalt ikke bliver givet mange tilladelser til at skyde isbjørne.

Største temperatur-stininger nordpå
I maj var Arkalo Abelsen i Thule, og her hørte han fangerne berette om, at det er blevet meget sværere at jage hvalrosser til havs. Tidligere var der fast is at jage på fem måneder om året, men i dag er fangerne heldige, hvis de kan jage hvalrosser to måneder om året.

Den grønlandske landsstyremand er opvokset på vestkysten ved Disko Bugten. Dengang i hans barndoms land lå vinterisen tyk og kold fra december til maj. Det var muligt at køre i hundeslæde hele vejen mod syd til Sisimiut, og i havnene måtte isen saves op, så skibene kunne lægge til kaj.

»I dag kommer der kun en smule vinteris,« fortæller han.

Videnskaben giver Arkalo Abelsen ret. Der er blevet varmere højt mod nord. Ifølge Arktisk Råds projekt Arctic Climate Impact Assessment (ACIA) går opvarmningen i Arktis to-tre gange så hurtigt, som i resten af verden. Dertil kommer, at gennemsnitstemperaturen i forårsmånederne i det nordøstlige Grønland steget med cirka to grader pr. årti i perioden 1979-1997.

Mens grønlænderne har planer om en klimatilpasningsstrategi, så er Danmark i gang med at få udarbejdet en. Miljøminister Connie Hedegaard (K) meddelte for tre år siden i Berlingske Tidende, at Danmark også skal have en plan for, hvordan landet tilpasser sig vildere vejr, mere nedbør og stigende vandstand.

Ifølge ministeren er tilpasning nødvendig. Selvom Danmark og resten af verden indfører forbud mod udslip af de varmeskabende drivhusgasser, så vil effekten af tidligere og nuværende udslip alligevel skabe store forandringer i fremtiden.

Siden er planens offentliggørelse blevet udskudt flere gange, men ifølge ministeren bliver den snart præsenteret for den danske befolkning. Den mangler dog at blive godkendt af regeringens økonomiudvalg, hvor den står højt på dagsordenen.

»Jeg vil ikke sige, at det bliver den bedste tilpasningsplan i verden, men i forhold til mange andre lande bliver den grundig,« siger hun.

Tilbage i 2004 vurderede hun, at planen ville være klar efter et års tid, men siden er der altså gået yderligere to år.

Hvordan kan det være?

»Det har vist sig at være en meget stor opgave. Mange parter har været inddraget,« siger ministeren.