Forældre til unge voksne træder til, når økonomien presser på. Det viser en ny undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Berlingske.

Her svarer 40 pct. i alderen 18 til 35 år, at de modtager penge af deres forældre til at betale løbende udgifter. Det indebærer blandt andet tilskud til mobilregning, tandlægebesøg og studiebøger.

Berlingske er taget en tur i Kongens Have for at høre, hvad de unge selv tænker om at modtage økonomisk støtte fra mor og far.

Valdemar Bisgaard, 23 år, bor i  Aarhus, skal starte på Det Kongelige Kunstakademi

»Mine forældre har lånt mig penge til at gå på både højskole og dagshøjskole. Det har gjort, at jeg var bedre stillet til at komme ind på den uddannelse, som jeg gerne ville. Jeg har haft det udmærket med at låne af dem, fordi det var til uddannelse, og fordi jeg betaler dem tilbage igen. Det tager bare noget tid. Generelt synes jeg, det er fint, at forældre hjælper deres børn med lån eller mindre beløb. Men de forældre, der giver deres børn en lejlighed, gør dem en bjørnetjeneste. En gratis lejlighed har ikke noget med virkeligheden at gøre, og så kan man risikere at få et underligt forhold til penge. Selv om jeg har fået hjælp, har jeg altid skullet arbejde, og det skal jeg blive ved med for at betale dem tilbage.«

Kristine Skøtt Pedersen, 23 år, bor i København, skal læse medicin

»Hver måned får jeg 750 kroner af mine forældre, fordi jeg har en høj husleje i byen. Min mor ville gerne hjælpe mig, og så besluttede hun, at et månedligt tilskud på 750 kr. ville få min husleje ned på et rimeligt beløb. Jeg har aldrig haft det skidt med at få penge, for jeg ved godt, at jeg kan klare mig selv, hvis det blev nødvendigt. Men jeg er taknemmelig for hjælpen, for det gør min hverdag nemmere. Desuden føler jeg, at  jeg har respekt for penge, og tager det ikke for givet. Det, at jeg modtager et beløb om måneden, betyder heller ikke, at jeg arbejder mindre og ligger derhjemme på sofaen. Tværtimod.«

Silje Gerhardt, 22 år, bor i København, læser statskundskab

»Jeg har lånt penge af mine forældre, så jeg kunne købe en andelslejlighed. Det var billigere end at låne i banken. De foreslog det selv, for det ville ikke sætte dem i en dårlig økonomisk situation. Jeg betaler løbende pengene tilbage, hvilket forhåbentlig bliver nemmere, når jeg er færdiguddannet og har et job. Selv om jeg har fået hjælp af mine forældre, føler jeg mig ikke mindre selvstændig eller voksen, for jeg betragter det som et lån, som jeg lige så godt kunne få i banken. Men jeg ved godt, at jeg er privilegeret.«