23-årig mand tævet af tæskehold

Læs mere
Fold sammen

En 23-årig mand er indlagt til observation efter et besøg af et tæskehold på sin bopæl i Holbæk, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet har anholdt fire personer, der mistænkes for at have været en del af tæskeholdet.

»Den 23-årige har fået ret alvorlige skader. Han har fået slag i ansigtet og flere steder på kroppen blandt andet med et afsavet bordben,« fortæller vagtchef Rene Søe Pedersen.

Offeret kunne fortælle politiet navnene på flere af gerningsmændene, som kort efter blev anholdt.

Tæskeholdet bestod ifølge vagtchefen af mellem fem til syv personer, og politiet leder derfor stadig efter de resterende gerningsmænd.

De fire anholdte er alle fra lokalområdet og mellem 17 og 20 år og kan forvente at blive sigtet for grov vold.

BNB