Professor: Danske kvinder får indopereret farlige net

Fakta om risikable gynækologiske indgreb er blevet mødt med arrogance og ligegyldighed af myndighederne, siger professor Gunnar Lose, Herlev Hospital. Sundhedsstyrelsen afviser kritikken.

Foto: Martin Dam Kristensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»En tikkende bombe«.

Sådan betegner professor og overlæge på Gynækologisk Afdeling på Herlev Hospital Gunnar Lose de syntetiske net, såkaldte mesh-implantater, som i stigende antal indopereres i kvinder, og som først og fremmest bruges i forbindelse med nedsunket underliv. Samtidig retter han en skarp kritik mod de danske sundhedsmyndigheder. Det sker i en artikel, der mandag offentliggøres i Ugeskrift for Læger.

Operationerne, som i hundredvis af danske kvinder allerede har fået foretaget, finder sted, selv om den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) allerede i 2008 og igen i 2011 udsendte en advarsel til de amerikanske læger om faren for »alvorlige komplikationer« og rådede til forsigtighed. I juli blev producenten C.R. Bard ved retten i Californien dømt til at betale 5,5 millioner dollars - svarende til ca. 33,2 mio. kr. - i erstatning til en kvinde. Men i Danmark har sundhedsmyndighederne, ifølge Gunnar Lose, forholdt sig passivt trods gentagne advarsler.

- Mine henvendelser er blevet mødt med arrogance og ligegyldighed, siger Gunnar Lose, der skønner, at hvis alle slags komplikationer tælles med, så rammes 30-40 procent af dem, der opereres.

Gunnar Lose kritiserer bl.a., at Lægemiddelstyrelsen stadig mangler overblik over, hvor mange og hvilke implantater der er på markedet, hvilke komplikationer der forekommer og hvor hyppigt.

Aggressiv markedsføring af mash-implantater

Han siger også, at Sundhedsstyrelsen, som Lægemiddelstyrelsen hører under, burde få langt flere indberetninger, end man får, og at det må skyldes ukendskab til reglerne hos dem, der skal indberette. Professoren konkluderer, at den stigende brug af mesh-implantater skyldes aggressiv markedsføring fra producenternes side og kirurgernes hang til hurtige teknologiske løsninger. Samt altså – ikke mindst - sundhedsmyndighedernes passivitet.

Ifølge Gunnar Lose kan langt de fleste af de lidelser, der behandles med mesh-implantater, i øvrigt løses med »gammeldags« kirurgiske indgreb eller ved at sætte et pessar op.

- Efter et år vil resultatet være det samme, siger han.

Hos Sundhedsstyrelsen mener man ikke, at henvendelserne om mesh-implantater er blevet mødt med arrogance og ligegyldighed.

- Vi har modtaget 20 indberetninger om mesh-implantater, hvoraf størstedelen kom fra Gunnar Lose i foråret, siger Henrik G. Jensen, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Han siger også, at Sundhedsstyrelsen har fulgt op på indberetningerne ved at orientere alle hospitalerne, og at man allerede har holdt det første møde med det relevante videnskabelige selskab om sagen. Der er aftalt et nyt møde i september, så man kan være sikker på at få alle indberetninger og kan reagere på dem.

- Det er en sag, vi ser på med stor alvor, siger Henrik G. Jensen og tilføjer, at det er Sundhedsstyrelsens opgave at reagere på indberetningerne, mens det er de pågældende afdelingers opgave at indberette komplikationerne og deres hyppighed.

Henrik G. Jensen siger videre, at det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der bliver foretaget relativt få mesh-operationer sammenlignet med andre lande, og at man forventer, at de råd, som Gunnar Lose giver, vil fremgå af den vejledning, som selskabet udgiver til efteråret.

- Samtidig er der taget initiativ, nationalt og internationalt, til at stramme reglerne om medicinsk udstyr, siger Henrik G. Jensen.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har bedt Sundhedsstyrelsen om en orientering.