21-årig mand påkørt: Tre unge sigtes for uagtsomt manddrab

En 21-årig mand mistede livet, da han blev ramt af en bil på Borups Allé i København natten til søndag.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En 21-årig mand blev dræbt på stedet, da han natten til søndag blev ramt af en bil på Borups Allé på Nørrebro i København.

Bilens fører og to passagerer blev anholdt efter ulykken.

De sigtes alle tre for uagtsomt manddrab og ventes fremstillet i grundlovsforhør søndag eftermiddag.

Det fortæller vicepolitiinspektør Lars-Ole Karlsen fra Københavns Politi.

Der er tale om to 18-årige og en 19-årig mand. Politiet kan endnu ikke oplyse, hvem der sad bag rattet, da ulykken skete.

Påkørslen fandt sted på Borups Allé ud for sidevejen Vestergårdsporten. Borups Allé forbinder Frederiksberg, Nørrebro og Københavns Nordvestkvarter og er en af Københavns mest befærdede veje.

På grund af efterforskningen har Lars-Ole Karlsen ikke mulighed for at fortælle om de nærmere omstændigheder omkring påkørslen.

Det er derfor uvist, om den 21-årige trådte ud foran bilen, og om bilen eventuelt overtrådte hastighedsgrænsen.

Forud for grundlovsforhøret ønsker vicepolitiinspektøren ikke at oplyse, om de tre mænd sigtes for andre forhold ud over uagtsomt manddrab.

Episoden blev anmeldt til politiet af vidner klokken 01.22.

Den 21-årige mands pårørende er underrettet.

Grundlovsforhøret finder sted i Dommervagten i Københavns Byret.

/ritzau/