200.000 danskere har sukkersyge uden at vide det

Op mod en million danskere har diabetes 2 eller forstadier til sygdommen. Men kun ca. 200.000 har fået stillet diagnosen. Diabetesforeningen vil have det store mørketal ud i lyset, i forebyggelse og behandling.

Foto: Scanpix/Kristian Juul Pedersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ca. 200.000 danskere har fået stillet diagnosen diabetes 2 – tidligere kaldet »gammelmandssukkersyge«. Det er en fordobling på 10 år, men tallet dækker langt fra til den reelle forekomst af diabetes 2, som snarere er det dobbelte, mener Allan Flyvbjerg, professor på Århus Universitetshospital og formand for Diabetesforeningen:

»200.000 har diabetes 2 uden at vide det, og dertil kommer mellem 500.000 og 750.000 danskere, som har forstadier, og hvoraf en tredjedel formentlig vil udvikle sygdommen inden for fire år,« siger han.

Når så mange kan gå rundt med type 2 diabetes eller forstadier til sygdommen uden at vide det, skyldes det, at det er en sygdom, der kommer snigende, fortæller Knut Borch-Johnsen, cheflæge på Steno Diabetes Center.

»Symptomerne kommer så gradvist og er så ukarakteristiske – man er måske lidt mere træt og skal måske lidt hyppigere op at tisse om natten – at man ikke bliver opmærksom på sygdommen, før den er meget fremskreden.«

Dødsensfarlig sygdom
Og det kan være yderst alvorligt. Ubehandlet er diabetes 2 en dødsensfarlig sygdom, som bl.a. kan medføre nyresvigt, hjerte-karsygdom og blodpropper.

»Derfor er det så vigtigt, at vi får opsporet både dem, der allerede har sygdommen og alle dem i risikogruppen,« siger Allan Flyvbjerg.

Diabetesforeningen har sat opsporing og forebyggelse øverst på dagsordenen for heldagskonferencen, Diabetestinget 08, tirsdag den 8. april og i næste nummer af Diabetesbladet, som udkommer i morgen.

»Vi forestiller os ikke, at hele befolkningen skal screenes for diabetes 2, men vi skal have opsporet og undersøgt de kendte risikogrupper, d.v.s. de svært overvægtige med usund livsstil og de, der har diabetes 2 i familien,« siger Allan Flyvbjerg. »Diabetes 2 er en ekstremt arvelig sygdom, og ca. 25 procent af befolkningen er arveligt disponeret. Men i langt de fleste tilfælde bryder sygdommen kun ud i kombination med overvægt, for fed kost og for lidt fysisk aktivitet.«

Ændring af livsstil nytter
Har man først fået diabetes 2, kan sygdommen imidlertid ikke helbredes.

»Man kan godt med en virkelig hård slankekur og motion få blodsukkeret tilbage til normal. Men det vil næsten altid kun være for en periode,« siger Knut Borch-Johnsen.

»Den gode nyhed er, at det altid kan betale sig at ændre livsstil. Selv en hårdt belastet type 2-patient vil få det bedre og vil måske endda kunne undvære medicin en periode ved at lægge sin livsstil om. Og selv mennesker med meget høj arvelig risiko for at få sygdommen kan forsinke udviklingen meget ved hjælp af sund kost og motion,« siger han.«