20 ton ulovligt fyrværkeri konfiskeret

Hverken dødsensalvorlige ulykker eller de mange skrækkampagner i medierne kan tilsyneladende dæmpe danskerens lyst til at fyre den ekstra meget af nytårsaften og i dagene inden. I forhold til samme tidspunkt sidste år har politiet ikke alene konfiskeret rekord-meget ulovligt fyrværkeri, der er også tale om langt kraftigere nytårskrudt end tidligere.