20 kilo amfetamin beslaglagt i Nakskov

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi beslaglagde lørdag aften i omegnen af 20 kilo amfetamin på en adresse i Nakskov.

Aktionen var et led i politiets målrettede indsats mod rocker- og bandemiljøet.

I den forbindelse har politiet anholdt to medlemmer af rockergruppen Satudarah, og de fremstilles begge i grundlovsforhør senere søndag, oplyser politiet i en pressemeddelelse. Politiet har mistanke om, at de to anholdte er narkobagmænd.

Der vil blive begæret lukkede døre ved retsmødet.

BNB