Den omstridte akutordning har skabt kaotiske tilstande om natten på børneafdelingerne i hovedstadsområdet, hvor det vælter ind med børn, der indlægges via 1813-telefonen, uden at der er personale nok til at tage sig af dem.

Konsekvensen er, at børnene og deres urolige forældre kan komme til at sidde og vente i timevis på at blive tilset af en læge, som ofte ender med at udskrive dem igen, fordi det viser sig, at børnene alligevel ikke er særligt syge.

Sådan lyder den hårde kritik fra et stort antal læger på en af landets største børneafdelinger på Hvidovre Hospital. I et indlæg i Berlingske, som er underskrevet af 48 læger, udtrykker de stærk bekymring over »regionens begrænsede muligheder for vurdering og behandling af lettere akut syge børn om natten«.

»Det er en uacceptabel situation for børnene og deres forældre. De bliver urolige over at blive henvist til indlæggelse med noget, som de ikke havde troet var så alvorligt, og de kommer til at sidde længe og vente. Samfundsøkonomisk er det også en meget dårlig udnyttelse af ressourcerne,« siger reservelæge og kommende børnelæge Chen Zhan, som er fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger på Hvidovre Hospital.

Hér er antallet af kontakter på børneafdelingen to- til tredoblet om natten, siden 1813-ordningen blev indført ved årsskiftet, og samme billede ses på andre børneafde-linger i Region Hovedstaden. Børnene henvises til indlæggelse om natten via 1813, men viser sig ofte at lide af mindre alvorlige sygdomme, f.eks. stoppet næse, øjenbetændelse og »flydeøre«, som godt kunne være håndteret på anden vis.

Ny akutordning får skylden

Problemerne er opstået, efter at regionen har indført det nye akutsystem. Her er lægevagten, der har været drevet af de praktiserende læger, blevet lagt sammen med skadestuesystemet, der nu også skal tage sig af børn med medicinske sygdomme såsom lungebetændelse, ørepine, feber osv.

Netop den patientgruppe har udgjort op imod halvdelen af patienterne i lægevagten, og fremover vil de fire store akutmodtagelser i Region Hovedstaden – via 1813-telefonvisitationen – skulle tage sig af op imod 100.000 flere børn under 12 år om året.

Til det formål har Hvidovre Hospital – samt Hillerød, Bispebjerg og Herlev hospitaler – oprettet såkaldte børnespor i deres akutmodtagelser til at behandle de børn, som de praktiserende læger i lægevagten tidligere tog sig af.

Børnesporene lukker imidlertid klokken 22, hvorefter henvendelser vedrørende syge børn henvises direkte til indlæggelse på børneafdelingerne.

I det »gamle« system ville børnene og deres forældre typisk være blevet bedt om at vente og opsøge egen læge dagen efter eller have fået besøg af en kørende lægevagt derhjemme. En mulighed kunne også have været at blive sendt hen til en nattelægevagt, som de praktiserende læger havde til at sidde i lokaler på Herlev Hospital

Nu havner børnene på børneafdelingerne. På Hillerød Hospital skønnes antallet af indlagte børn i nattetimerne at være to- eller tredoblet, og hovedparten af børnene sendes hjem igen efter nogle timers observation. På Herlev Hospital meldes der ifølge Ugeskrift for Læger også om flere børn om natten end tidligere.

Nødvendigt med justeringer

Børneafdelingerne har ikke været normeret til at tage imod de ekstra børn. Hospitalerne prøver derfor nu at lappe på situationen ved at bede læger og sygeplejersker tage ekstra vagter i en periode, men på Hvidovre kniber det med at skaffe de fornødne læger.

Formanden for regionsrådet Sophie Hæstorp Andersen (S) fremhæver, at det overordnet er tænkt som en forbedring, at det nu er læger med særlig ekspertise i at behandle børn, som tager sig af denne patientgruppe. Hun er dog også godt klar over, at der ser ud til at være en særlig udfordring om natten. Derfor analyseres der i øjeblikket på, hvad årsagen kan være.

»Selvfølgelig tager vi det alvorligt, når vi bliver gjort opmærksomme på, at der er problemer. Der er ingen tvivl om, at der henvises for mange børn til Hvidovre om natten. Der skal ske justeringer nogle steder, og eventuelt skal man måske have en alment praktiserende læge til at håndtere det i akutmodtagelsen, så børnene ikke skal helt op på afdelingen,« siger Sophie Hæstorp Andersen.