Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En 18-årig kvinde er i Vestre Landsret blevet udvist af Danmark med indrejseforbud i fire år for at have truet en politiassistent.
Truslerne kom i forbindelse med en politiaktion 22. december sidste år.
Den dag rykkede nogle betjente ud til en mindre villa i Snaptun ved Juelsminde for at anholde nogle drenge med flygtningestatus.
Kvinden opholdt sig også i villaen, hvor hun blev fundet på et værelse sammen med sin kæreste.
En betjent rev dynen af hende, og det gjorde hende voldsomt indigneret.
Hun blev så ophidset, at hun truede en arabisk talende politiassistent med, at hun ville sprænge ham i luften, næste gang han kom.
I sommer blev hun ved Retten i Horsens idømt 20 dages betinget fængsel og betinget udvisning.
Det var anklagemyndigheden ikke tilfreds med og ankede sagen til Vestre Landsret, der mandag afsagde dom i sagen.
Og her blev straffen voldsomt skærpet. Den betingede udvisning blev ændret til en ubetinget udvisning med indrejseforbud i fire år, og de 20 dages betinget fængsel blev ændret til 30 dages betinget fængsel.
/ritzau/