1700 i børnepornofilter hver dag

Børnepornofilter hos TDC udbredes måske til andre teleselskaber.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Næsten en kvart million internetbrugere har fået kastet politiets stopskilt op på computerskærmen.

Siden Rigspolitiet sammen med TDC og Red Barnet i efteråret oprettede et filter, der hindrer teleselskabets kunder i at få adgang til sider med børneporno har 238.000 internetsurfere stødt på skiltet. Hver gang en computerbruger forsøger at komme ind på hjemmesider, som efter politiets vurdering viser børneporno, så dukker et stopskilt op på skærmen i stedet for.

Det sker 1700 gange om dagen, oplyser Rigspolitiet.

Hver dag melder brugere mellem 50 og 100 nye sider til Rigspolitiet eller Red Barnet, fordi de mistænker siderne for at indeholde børneporno.

Rigspolitiet forhandler med 13 store internetudbydere om at installere det elektroniske filter.

/ritzau/