17-årig knivdræbt på Vig Festival

En 17-årig mand blev fredag aften knivdræbt i forbindelse med et slagsmål på Vig Festivalen, oplyser politiet i Holbæk.

En 17-årig mand fra Asnæs-området blev fredag aften knivdræbt i forbindelse med et slagsmål på Vig Festivalen, oplyser politiet i Holbæk.

Yderligere en person - en 18-årig mand - blev lettere såret under slagsmålet.

Politiet i Holbæk havde natten til lørdag ikke foretaget anholdelser i sagen, men man var ifølge den vagthavende på udkig efter "én gerningsmand".

Politiinspektør Henrik Mikkelsen fra Midt- og Vestsjællands Politi understreger, at der igen er roligt på Festivalen.

/ritzau/