17-årig er igen bag tremmer efter flugt fra sikret institution

Ved at hoppe over et hegn lykkedes det en teenager at flygte fra Stevnsfortet, hvor han sad varetægtsfængslet.

Det er lykkedes politiet at få fat i en 17-årig dreng, der for en måned siden flygtede fra en sikret institution, hvor han sad varetægtsfængslet. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I ret præcist en måned nåede en 17-årig dreng at være på fri fod, efter at han 18. juli flygtede fra den sikrede institution Stevnsfortet.

Men onsdag aften gik den ikke længere, oplyser Københavns Politi.

»Vi har fundet den 17-årige mand, som vi efterlyste den 10. august, da han var flygtet fra Den Sikrede Institution Stevnsfortet. Han blev anholdt i aftes i Vanløse,« skriver politiet på Twitter torsdag.

Teenageren sad varetægtsfængslet på institutionen for blandt andet frihedsberøvelse og grov vold begået i København. I forbindelse med efterlysningen lød det også, at han har bandetilknytning.

Han var sidst set i Vanløseområdet, hvor han også har bopæl. Og det var altså også her, at det lykkedes politiet at få fingre i ham igen.

Stevnsfortet, hvor teenageren flygtede fra, er en sikret døgninstitution for børn og unge. Her er unge, som blandt andet sidder varetægtsfængslet i surrogat, og der er ti pladser.

Institutionen hører under Region Sjælland og ligger i Midt- og Vestsjællands Politis område.

Den 17-årige formåede at flygte ved at hoppe over et hegn.

Samme metode brugte to andre unge på 17 og 18 år, der også lykkedes med at flygte dagen efter -–altså 19. juli.

Deres tur i friheden blev dog kortvarig, da de efter fire timer blev fundet igen takket være borgere i Stevns Kommune, som hjalp politiet med, hvor de skulle lede.

I en udtalelse fra Stevnsfortet lød det i forbindelse med efterlysningen af den 17-årige, at "»et er yderst sjældent, at der er unge, der rømmer institutionen"«

De to rømninger midt i juli har fået konsekvenser. "»e sikkerhedsmæssige udfordringer« er blevet udbedret, skrev institutionen i en mail til Ritzau. Men Stevnsfortet gik ikke i detaljer med forandringerne.

/ritzau/