Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En 17-årig dreng fik en meget ubehagelig oplevelse, da han lørdag morgen var på vej til arbejde i Aarhus.
I Rosenhøj kører en bil op på siden af ham. Fra bilen bliver der råbt noget ad ham, hvorefter der bliver affyret to skud, der dog ikke rammer ham.
- Vi ved ikke, hvad der bliver skudt med, eller om der er tale om skarpe skud, siger vagtchef Jens Henrik Jensen fra Østjyllands Politi.
Politiet får anmeldelsen klokken 07.24.
Efter skyderiet forsvinder bilen. Der er tale om en grå Peugeot, formentlig en 508, der mangler den bageste kofanger. Hvis man har set bilen, vil politiet meget gerne høre om det.
Den 17-årige er ikke kendt af politiet i forvejen.
- Han er tilsyneladende et helt tilfældigt offer, siger vagtchefen.
/ritzau/