15-årig tvangsfjernet af frygt for radikalisering i hjemmet

For første gang er et barn blevet fjernet fra sin familie, fordi myndigheder frygter, at en far har radikaliseret sin søn. Ekstremistisk tankegods alene kan ikke føre til tvangsfjernelse.

Professor emeritus Eva Smith kritiserer Aarhus Kommunes håndtering af sagen. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En ung dreng på 15 år blev i september sidste år tvangsfjernet fra sin far, da Aarhus Kommune frygtede, at faderen var i gang med at radikalisere sin søn og sende ham til Syrien som hellig kriger. I følge Jyllands-Posten skete tvangsfjernelsen blandt andet på baggrund af bekymringer fra drengens mor og underretninger fra skole og politi. Drengen skulle have sagt, at »man gerne må slå jøder ihjel«, og at »selvmordsbomber er OK, hvis det er for at ramme de vantro«.

Sagen er efter alt at dømme den første af sin slags. Berlingske fik i sidste uge svar fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune på forespørgslen om, hvorvidt man har skredet ind i familier og lavet inter­ventioner, fordi kommunen frygtede, at forældre radikaliserede deres børn. Svaret er nej.

Eksperter er da også forundrede over, at en sag om stærkt religiøs overbevisning i en familie kan udvikle sig til en tvangsfjernelse og kalder det »ny praksis«.

»Hvis man er i væsentlig tvivl om, at drengen får tryg og tilstrækkelig opvækst, så ligger det inden for lovens ord at tvangsfjerne. Her kan alle mulige former for omsorgssvigt komme på tale, også hvis man opdrager sit barn til ikke at være et fuldgyldigt medlem af det danske samfund. Men det er ny jord, man betræder, og det er naturligt, at sagen kommer for en domstol,« siger Hanne Hartoft, jurist med speciale i familieret og ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet.

Udtalelser ikke nok

Men drengens udtalelser og familiens tankegods alene kan ikke føre til anbringelse uden for hjemmet, siger Dansk Socialrådgiver­forening.

»Man kan ikke anbringe på grundlag af tænkning. Der skal være et substantielt grundlag, hvor der er tale om omsorgssvigt. Eksempelvis at et barn ikke får opfyldt basale behov som kærlighed, mad, drikke, omsorg, nærvær og kontakt. Endelig kan det også være, at den 15-årige har svære psykiske problemer, som ikke kan afhjælpes i hjemmet,« siger næstformand Niels Christian Barkholt, der understreger, at han ikke kender den konkrete sag.

Lov om anbringelser af børn og unge, åbner for anbringelse, hvis barnet er til fare for sig selv eller andre, eller hvis man vurderer, at forældrene ikke kan tage vare på deres barn.

Noget tyder på, at disse forhold har gjort sig gældende i den pågældende sag, hvor det netop er den bekymring, politiet, ifølge Jyllands-Posten, rejste tilbage i september 2014:

»Det er Østjyllands Politis vurdering, at YMs (faderen, red.) indflydelse er en umiddelbar trussel mod OMs (sønnen, red.) trivsel og helbred, og at han under YMs fortsatte indflydelse på længere sigt kan udvikle sig til en sikkerhedsrisiko for Danmark.«

Faderen nægter

I den pågældende sag er forældrene skilt. Faderen har fået tilkendt førtidspension og har ifølge Jyllands-Posten en langvarig islamisk uddannelse fra Algeriet bag sig. Han kalder sig sheik, et udtryk der bruges om islamisk lærde personer. Faderen nægter ifølge avisen at have radikaliseret sin søn.

I flere medier har professor emeritus i straffeproces Eva Smith fra Københavns Universitet kritiseret Aarhus Kommunes håndtering af sagen. Hun mener ikke, at det er bevist, at faderen har forsøgt at radikalisere sin søn.

Omvendt mener Børnerådets formand, Per Larsen, at kommunens beslutning virker fornuftig. Det har været nødvendigt at beskytte drengen, siger han.

Socialpædagoger bakker op

Også socialpædagogernes forbundsformand, Benny Andersen, bakker op om kommunens beslutning.

»Det er en vanskelig sag, men der er i min optik tale om et svigt, hvor samfundet skal gribe ind. Hvis forældre fortæller deres børn, at man må dræbe en bestemt befolkningsgruppe, eller at selvmordsbomber er fint, så handler det ikke kun om et forvrænget verdensbillede. Så er der jo også et sikkerhedshensyn at tage højde for,« siger Benny Andersen.

Faderen har anket Aarhus Kommunes tvangsfjernelse af sønnen og forbuddet mod, at faderen må have kontakt til sønnen, til Ankestyrelsen. Styrelsen har givet Aarhus Kommune medhold. I den forgangne uge tabte faderen også en sag om forældremyndighed ved byretten, men han vil nu anke sagen til landsretten.