15-årig pige voldtaget

En 15-årig pige blev tirsdag aften ved 22-tiden tvunget ind i en bil og udsat for fuldbyrdet voldtægt, oplyser politiet.

Pigen kom gående i krydset mellem Hillerødgade og Nordre Fasanvej på Nørrebro, da en rød bil med fire unge mænd på 18-20 år standsede ud for hende.

To af de unge mænd sprang ud og tvang hende ind i bilen, hvorefter de to andre mænd kørte af sted med hende.

- Hun gav dem et falsk navn og fortalte, at hun havde ventet på sin far, der skulle hente hende. Men en af dem kendte hendes rigtige navn, siger kriminalpolitiets centrale vagtleder.

De to mænd kørte hende til en parkeringsplads under Bispeengbuen, hvor passageren steg ud, mens føreren voldtog den unge pige.

/ritzau/