15-årig fængslet for bombe-joke i Kastrup

I håb om at optage en såkaldt prank-video, der kunne skaffe ham penge hvis den blev et hit på You Tube, udløste en 15-årig indvandrerdreng fra Norge onsdag aften bombefrygt i Københavns Lufthavn i Kastrup.

ARKIVFOTO: Københavns Lufthavn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ved pult 127 i Terminal 2 lagde en 15-årig nordmand klokken 19.07 en taske på indtjekningsskranken foran en kvindelig medarbejder. Fra tasken kom der mistænkelige bip-lyde, og teenageren sagde på engelsk »Jeg er ked af, at jeg er nødt til at gøre det her mod dig.«

Herefter begyndte han at løbe sin vej, mens hans jævnaldrende kammerat blev stående og filmede medarbejderen ved indtjekningsskranken, der blev stærkt forskrækket, fordi hun troede, at der var tale om en bombe, skriver bt.dk.

Den 15-årige blev dog hurtigt anholdt, og ved et grundlovsforhør i Dommervagten i København torsdag erkendte han de faktiske forhold, men slog det hen som en drengestreg.

Han forklarede, at han bor i Norge og havde været i Danmark på ferie. Han havde med vilje villet fremkalde en frygt-situation, så han kunne tjene penge på at optage den dårlige spøg.

Derfor havde han i tasken placeret en mobiltelefon, der afspillede en bip-lyd, som han i forvejen havde optaget. Der var tilsluttet en lille højttaler med ledning til mobiltelefonen.

Han havde angiveligt ikke tænkt på, hvordan episoden ville påvirke folk.

Dommeren besluttede at varetægtsfængsle ham for foreløbig 14 dage.

Drengen havde med vilje villet fremkalde en frygt-situation, så han kunne tjene penge på at optage den dårlige spøg.

Posted by Berlingske on 13. august 2015