14-årig dreng stukket i låret med kniv i Gentofte
Et knivstikkeri fandt sted mandag aften i Gentofte, hvor en kun 14-årig dreng blev kørt på hospitalet. Politiet havde mandag aften ikke foretaget anholdelser i sagen.

Et knivstikkeri fandt sted mandag aften i Gentofte, hvor en kun 14-årig dreng blev kørt på hospitalet. Politiet havde mandag aften ikke foretaget anholdelser i sagen.

En kun 14-årig dreng blev i aftes kørt på hospitalet, efter at han blev stukket med en kniv i låret nord for København.
Episoden skete på Mindevej i Dyssegård, og anmeldelsen blev ifølge TV 2 Lorry indgivet til Nordsjællands Politi klokken 19.37.
De første meldinger fra hospitalet lyder, at drengen er uden for livsfare.
Kort efter opkaldet rykkede politiet ud til Mindevej i Dyssegård med patruljevogne og persontransporter. Området var i en tid spærret af, mens området blev eftersøgt med hunde.
Foreløbig har politiet ikke nogen anholdte i sagen.
»Vi har ikke nogen anholdte endnu, men vi er ved at undersøge omstændighederne, der har været i forbindelse med knivstikkeriet,« siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Jakob Tofte, til TV 2 Lorry.
Berlingske forsøger tirsdag at få eventuelle nye oplysninger fra Nordsjællands Politi.