12-tals- pigen der nægter at være elitær

Direktør på Museet for Søfart Ulla Tofte insisterer på at støve historien af og gøre den væsentlig – enten som begavet underholdning eller som analyse af offentlige debat. Senest har hun fået sin egen stemme blandt andet i sagen om Kongens Have.

Ulla Tofte, direktør for Museet for Søfart, er på det seneste blevet en stemme i den offentlige debat. Hun bruger som en af de få historien som sit stærkeste argument. Hun har en mission om at gøre historien aktiv og danne hele befolkningen. Fold sammen
Læs mere

I en tid beskrevet som postfaktuel, hvor likes tæller mere end kildehenvisninger, og almen dannelse er til diskussion, er det en bedrift i sig selv at sælge billetter til foredrag om frisind og den tidlige naturisme, om bombardementet af København i 1700-tallet samt at gøre et søfartsmuseum til en publikumssucces.

48-årige Ulla Tofte har stået i spidsen for kulturfestivalen Golden Days i mere end et årti og er i dag direktør for Museet for Søfart i Helsingør. Hun er popstjernen blandt historikere, der sælger danmarkshistorien med utraditionelle virkemidler i et forsøg på at gøre den bredt appellerende.

Desuden er hun begyndt at bruge sin historiske tilgang til at rode i samfundsdebattens gløder – som burkinidebatten i denne sommer, hvor hun gjorde det klart, at kvindelig bademode også skabte debat for 100 år siden. Eller i debatten om regeringens udflytning af arbejdspladser, som ifølge historikeren afslørede, at moderne mennesker er langt mindre mobile end i 1700-tallet. Og senest onsdag, hvor hun gav sin mening til kende om, hvorvidt det er rimeligt, at Naturstyrelsen udlejer og lukker Kongens Have for offentligheden Grundlovsdag 2017.

»Det er værdimæssigt betænkeligt, for haven blev jo i sin tid åbnet af enevælden netop for at give borgerne mulighed for at kunne komme der,« lød Ulla Toftes argument.

Historien bliver relevant, når vi skal forsøge at danne holdninger til aktuelle problemstillinger – når den kan bruges til at bringe aspekter frem, som folk ellers ikke ville have øje for, mener Ulla Tofte. Og historien er netop hendes redskab som en af den offentlige debats nye stemmer.

Hårdtarbejdende regelbryder

Faktisk kan man tale om en særlig Ulla Tofte-måde at gøre viden interessant på, mener administrerende direktør for Dagbladet Information, Mette Davidsen-Nielsen, der også sidder i bestyrelsen for Golden Days og Aalborg Universitet.

»Ulla Tofte besidder en særlig dualitet, der spænder mellem at være original og underholdende, samtidig med at det er seriøst og velfunderet. Hun har modet til at tage fra alle hylder – forskning, populærkultur, samtidsdiskussionen og historien,« siger Mette Davidsen-Nielsen og tilføjer, at Ulla Tofte også personligt har et bredt register.

Der hviler en stor medfødt autoritet over den måde, hun formulerer sig på, den måde, hun ser ud på, og den måde, hun tør stå ved sig selv på. Ifølge Mette Davidsen-Nielsen er Ulla Tofte sådan en, der kan troppe op til bestyrelsesmøder i det vildeste loppefund.

»Hun er hårdtarbejdende og lever måske endda op til beskrivelsen af en 12-talspige, men hun er også det stik modsatte. Hun bryder reglerne; nægter at være elitær historiker og skyr ingen midler til at inddrage så mange som muligt – og så har hun for øvrigt ofte »rod i penalhuset« eller glemt nøglen til sin hoveddør,« siger Mette Davidsen-Nielsen og putter Ulla Tofte i kategori med Tine Fischer og Christine Buhl Andersen, der står i spidsen for henholdsvis CPH DOX og museet KØS.

»De tilhører en generation af kvinder, der virkelig har skabt resultater i dansk kulturliv,« siger hun.

Evner at nå ud til folket

Både Golden Days og Museet for Søfarts balancegang mellem det platte, det provokerende og det populære har været diskuteret. Hvornår er kvoten for, hvor mange interaktive informationsskærme der kan være på ét musuem, nået? Og er det billige kneb at sælge billetter til 1930er-filmen Olympia, som hylder kroppen og nazismen, ved at lade Jørgen Leth kommentere den?

Ifølge Ulla Tofte handler det om at »sænke tærsklen for, hvem der kan være med, samtidig med at man hæver barren for, hvad vi gerne vil fortælle folk«. Ambitionen er at danne hele befolkningen.

Selv er hun vokset op i et hjem, hvor der blev citeret Homer og Shakespeare. Forældrene beskriver hun selv som »salonsocialister«, der fulgte tidens trend og flyttede fra København til provinsen i 1970erne. Nærmere bestemt til Bjergsted, en lille flække mellem Kalundborg og Holbæk, hvor mange af Ulla Toftes barndomskammeraters forældre ikke havde andet uddannelse end folkeskolen.

»Jeg har tidligt været bevidst om, at ikke alle har en almen dannelse med i bagagen, og at vi som veluddannede har en forpligtigelse til at forsøge at nå ud, frem for bare at skrive bøger og lave udstillinger for hinanden. Der har jeg nok ret tidligt tænkt: wauw, der er et potentiale her,« siger Ulla Tofte.