12 organisationer i opråb over skolebørns mistrivsel

Vi skal blive bedre til at hjælpe de mest sårbare børn i skolen, opfordrer 12 foreninger for ansatte i folkeskolen.

PLUS-historie. Fire ud af fem skoleelever svarer i ny undersøgelse, at de synes, at deres skoledag er blevet for lang. Men størstedelen svarer også, at de trives i skolen. (se Ritzau historie 070910) Hvide Sande Skole - lektiecafé. (Foto: Tommy Kofoed/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Tommy Kofoed

I en gennemsnitlig skoleklasse sidder der tre-fire børn, der er bange for at blive til grin over for de andre i skolen. Der sidder elever med hovedpine og ondt i maven. Elever, der føler sig ensomme midt i klassen.

12 organisationer med tilknytning til folkeskolen går nu sammen om et fælles opråb for at sikre bedre hjælp til skolebørn, der mistrives. Skoleledere, sygeplejersker, pædagoger, lærere, tandplejere, psykologer m.fl. kræver en ny lov, der sikrer børnene hjælp i tide. Loven skal forpligte kommunerne til at stille tid til rådighed, så lærere, psykologer og pædagoger o.s.v. kan mødes fast og drøfte løsninger på børnenes problemer.


»Vi skal blive bedre til at hjælpe de mest sårbare børn. Hvis vi ikke hjælper de udsatte børn og unge, tager de problemerne med sig senere i livet, de får måske ikke en uddannelse og kan slæbe psykiske problemer med sig i voksenlivet,« siger Dorte Steenberg, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd.
Nogle børn, der mistrives, er meget lette at få øje på, fordi de larmer og forstyrrer. Men mange lider i stilhed og bliver nemt overset. Problemet i dag er, at faggrupperne arbejder hver for sig og kun sjældent mødes.


»Børnenes problemer er ofte af en sådan karakter, at det ikke er nok, at en sundhedsplejerske for eksempel bliver opmærksom på et problem. Der kan være brug for bistand fra en klasselærer eller en socialrådgiver, og det er kun ved at arbejde sammen, vi kan være sikre på, at barnets behov blev varetaget. Langt fra alle skoler har faste møder, fordi det ikke er et krav,« siger Dorte Steenberg.
De 12 organisationer har udarbejdet en guide til at sikre bedre forebyggelse og tidlig indgriben, når børn mistrives.

Hverken kommunerne eller undervisningsministeren ønsker, at tværfaglige møder på skolerne skal bestemmes ved lov.
»Jeg vil godt rose organisationerne for at komme med anbefalinger til, hvordan vi kan løse dette problem, og vi er enige i, at der er behov for, at de forskellige faggrupper i folkeskolen arbejder tættere sammen,« siger Thomas Adelskov (S), der er formand for KLs social- og sundhedsudvalg.
»Men jeg tror ikke, at man fra lovgiveres side skal bestemme, hvor ofte der skal være møder. Man skal mødes om konkrete sager, når der er behov for det, og det er kommunerne opmærksomme på.«


Heller ikke børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) er til sinds at lovgive om faste tværfaglige møder.
»Vi skal selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at børn og unge trives i skolen. Det er helt afgørende, at forskellige faggrupper arbejder sammen om børnenes trivsel, men vi skal ikke fra Christiansborg detailregulere og lovgive om, hvordan og hvor tit der skal holdes et møde ude i kommunerne. Det har jeg fuldstændig tiltro til, at medarbejderne ude i de enkelte kommuner godt selv kan sætte i værk,« siger hun.