12 kamphundes skæbne uvis

Om den kamphund, der i weekenden bed en 12-årig pige i underarmen, og dens 11 hvalpe skal dø eller ej er fortsat uvis. Ejeren skal bevise hundenes race.

Sacha Sabine Treu har valgt at stå frem i BT som ejer af de 12 muskelhunde, der er blevet konfiskeret af politiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest Andersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

11 hundehvalpe og en voksen kamphund er indtil videre benådet efter, at den store hund i weekenden bed en 12-årig pige fra Greve i underarmen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der stadig efterforsker sagen.

Hundene er ifølge politiet af racen Amstaff, der står på listen over ulovlige og farlige hunderacer. Listen indeholder 13 racer i alt.

- Sigtede har fået at vide, at han har frem til den 23. juli til at komme med oplysninger om hundene, og det drejer sig primært om hvalpene, hvor han skal bevise, at de ikke er på den forbudte liste, siger Per Jacobsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Er de det, vil de blive aflivet, oplyser han.

- Hanhunden vil vi kræve adfærdsundersøgt i forhold til dens farlighed, for nu er det to gange, den har bidt. Men fordi pigen ikke er blevet skambidt, men slap med overfladiske skrammer, kan vi ikke bare aflive den. Men den vil formentlig blive aflivet, siger Per Jacobsen.

Tirsdag var politiet i kontakt med ejeren, hvor han blev stillet forskellige spørgsmål om hundene, bl.a. hvornår han har fået dem, og hvornår hvalpene er født.

Ud over hvalpene og den voksne han konfiskerede politiet i weekenden også en tæve. Den var dog inde i huset, da overfaldet skete.

- Tæven bliver der højst sandsynlig ikke gjort noget ved, oplyser Per Jacobsen.

Når politiet har modtaget svar fra hundeejeren træffer politiets jurister en afgørelse i sagen.

Hvis ejeren er uenig i politiets afgørelse, kan han klage til rigspolitiet med en klagefrist på 10 dage, og rigspolitiet vil dernæst træffe den endelige afgørelse i sagen.

/ritzau/