12-årig gravid efter sex med 39-årig

En mand på 39 år er tirsdag formiddag blevet varetægtsfængslet ved Retten i Hillerød, sigtet for flere gange at have haft samleje med en kun 12-årig pige, der nu er gravid. Det skriver sn.dk.

Manden indrømmede, at han havde haft samleje med pigen, men forklarede, at han troede, at pigen var 15 år.

Den sigtede er blevet varetægtsfængslet på grund af den videre efterforskning, hvor flere børn skal afhøres. Samtidig anmodede anklageren, at resten af grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.

Mandens forsvarer har bedt om navneforbud i sagen.

BNB