11. time for Jensen vs. Dragsdahl

Advokaterne har talt, og Højesteret skal nu afgøre injuriesagen mellem professor Bent Jensen og journalisten Jørgen Dragsdahl. Havde professoren ret, da han beskyldte Dragsdahl for at være KGB-agent?

Historiker Bent Jensen. Højesteret har de seneste dage lagt retslokale til tredje runde i koldkrigsopgøret mellem Jørgen Dragsdahl og Bent Jensen, som dermed inden længe får dommernes endegyldige svar på, hvorvidt Jensen havde orden i dokumentationen, da han i 2007 stemplede Dragsdahl som KGB-agent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den Kolde Krigs foreløbigt sidste salver blev i går affyret i Højesteret. Rettens syv dommere skal nu endeligt afgøre fejden mellem historikeren Bent Jensen og journalisten Jørgen Dragsdahl.

Den er i sin kerne en injuriesag, og den begyndte, efter at Bent Jensen havde fået adgang til arkiverne hos Politiets Efterretningstjeneste (PET) og 14. januar 2007 på Jyllands-Postens forside fastslog, at »arkiverne har vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent«.

Dragsdahl anlagde sag og fik først medhold i Retten i Svendborg. Derefter ankede Jensen til Østre Landsret og fik medhold. Landsretten vurderede blandt andet, at Bent Jensen skrev på »et faktuelt grundlag«. Og at han som forsker har en udvidet ytringsfrihed, mens Dragsdahl som offentlig debattør må finde sig i kritik.

Højesteret skal altså omgøre eller stadfæste Østre Landsrets afgørelse på baggrund af procedurer fra advokaterne Karoly Németh og René Offersen, som repræsenterer henholdsvis Jensen og Dragsdahl.

De to advokater tegner vidt forskellige billeder af, hvad der lå i agentbetegnelsen. Ordet er ikke grebet ud af luften, påpeger Karoly Németh. Det optræder i blandt andet PET-dokumenter fra perioden 1983-1986. Dragsdahl blev i det tidsrum undersøgt, men aldrig sigtet for sine sovjetiske forbindelser. Han var dengang udenrigs- og sikkerhedsmedarbejder ved Information. Han blev overvåget, og hans post blev gennemgået.

En agent med stor indflydelse

Karoly Németh mener, at Dragsdahl som såkaldt indflydelsesagent spillede en central rolle i den voldsomme offentlige debat om sikkerhedspolitikken i 1970erne og især 1980erne: Én, som støttede sovjetisk tankegang, der kunne vinde hjerner og hjerter i Vesten. Eksempelvis bragte Information i 1984 indlægget »Nordens militærpolitiske stabilitet nedbrydes« af den russiske general S. Tchervov. Det skete efter, at andre medier havde afvist indlægget.

»Efter Berlingske og Politiken har afvist artiklen, får man fat i indflydelsesagenten. Og vupti: Information bringer artiklen,« sagde advokat Karoly Németh.

Set med Dragsdahls advokats øjne underbygger eksemplet intet om nogen agentvirksomhed.

»Information vurderede, at det var interessant for læserne, hvordan en russisk general så på situationen,« nærmest fnyste Dragsdahls advokat i Højesteret.

Han mener også, at Németh bagatelliserer sagen. Offersen fremhæver blandt andet Bent Jensens artikel i Jyllands-Posten 14. januar 2007 og påpeger, at overskriften »De kaldte ham nummer et« ikke ligefrem nedtoner Dragsdahls sovjetiske forbindelser.

Stærke følelser

Sagen Dragsdahl vs. Jensen har stærk principiel karakter med hensyn til, om forskere og andre fremover bliver nødt til at underbygge ytringer i den offentlige debat med utvetydig dokumentation.

Samtidig har sagen også en stærk følelsesmæssig dimension med rod i Den Kolde Krigs voldsomme fjendebilleder.

At koldkrigerne fortsat vækker følelser illustreres af en fyldt Højesteret både mandag og tirsdag. Blandt de fremmødte var historikeren Lars Hedegaard, præsten Søren Krarup og Venstre-politikeren Troels Lund Poulsen. Samt fotografen Jakob Holdt, historieprofessoren Poul Villaume og SFeren Pernille Frahm.

Højesterets dom falder onsdag den 3. juni.