11 afghanske ansatte har bedt om hjælp fra Danmark efter forværring i landet

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier.

Sikkerhedssituationen i Afghanistan er forværret, og op mod 270.000 afghanere menes at være blevet drevet på flugt siden januar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner (arkivfoto)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til denne onsdag.

Ved midnat modtog de kommende studerende, og dem, der ikke har fået studieplads, digital besked om, hvad deres studiefremtid byder på. De tal kan du læse om her i overblikket – og så skal vi også forbi tolke i Afghanistan, millionunderskud i Københavns Kommune og en tiårigs omdiskuterede fanbrev til Putin.

Til start skal vi runde de seneste coronanøgletal:

Vil du hellere tage nyhedsoverblikket ind med ørene, kan du høre Berlingskes nyhedsoverblik her:

Følg Morgenposten på mobil

Og så videre til dagens historier!

Ninna Hedeager Olsen (EL) afgår som teknik- og miljøborgmester i København ved næste valgperiode. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg (arkivfoto).

Embedsmænd har sminket millionunderskud i Københavns Kommune

Embedsmænd har i flere år fortiet et hastigt voksende millionunderskud i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Mindst lige så opsigtsvækkende har embedsmændene sideløbende camoufleret underskuddet ved at justere de bagvedliggende tal. Det viser sagens dokumenter, som Berlingske har gennemgået. Alene i perioden 2017 til 2020 er underskuddet i Teknik- og Miljøforvaltningens såkaldte aflønningsmodel vokset med 46,3 millioner kroner.

Flere eksperter vurderer, at embedsmændene har overtrådt gældende regler – ved at undlade at gribe ind over for det voksende underskud og igen ved at sminke underskuddet med kunstigt høje timepriser, der har fået underskuddet til at se mindre ud.

Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet og har læst sagens centrale dokumenter. Han betegner embedsmændenes handlinger som »ulovlige«.

»De laver en fejl, og så prøver de at dække den med en ny fejl,« opsummerer han sagens forløb.

Læs artiklen her.

Han skrev et brev til Putin. Nu vælter de russiske medier ind ad døren hos en tiårig

Matthäus Brandstetter er ti år gammel. Han bor i en lille by i de østrigske Alper, og så er han på rekordtid blevet usædvanlig kendt i Rusland. Først gav den tiårige et interview til Ruslands statslige nyhedsbureau. Få dage senere optrådte han på den russiske hærs tv-kanal. Og senest er han endt som hovedperson i en video, hvori han erklærer, at han »elsker Rusland« og ønsker, at Vladimir Putins portræt skal hænge over hans seng. Mediestormen har også rejst en debat om den markante brug af et barn i en udenrigspolitisk indsats.

Fanbrevet lander i en tid, hvor Vladimir Putins styre står isoleret internationalt efter sin annektering af dele af nabolandet Ukraine, anklager om cyberangreb og likvideringer af Putins fjender i flere europæiske lande.

Læs artiklen her.

Over 10? Disse videregående uddannelser kræver det højeste gennemsnit i 2021

Med adgangskvotienter på henholdsvis 11,3 og 11,1 topper uddannelserne konservator og international business and politics listen over uddannelser, der er sværest at komme ind på.

Det viser de nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, i forbindelse med at dette års ansøgere til de videregående uddannelser natten til onsdag har fået besked på, om de er blevet optaget.

Se listen over de uddannelser, der i år kræver over 10 i gennemsnit her.

Optaget på de videregående uddannelser er i år det næsthøjeste. Billedet er fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. I øvrigt er der i alt på jura på universiteterne optaget 1.603 studerende i år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup (arkivfoto) .

Her er årets optag på de videregående uddannelser: Særligt én udvikling bekymrer erhvervslivet

Optaget på de videregående uddannelser er i år det næsthøjeste nogensinde, kun overgået af rekordåret 2020.

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet

Igen i år er de fire store velfærdsuddannelser – pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer og socialrådgiver – de største uddannelser herhjemme.

En anden udvikling er dog anledning til bekymring i erhvervslivet.

Ifølge formanden for Ingeniørforeningen IDA, Thomas Damkjær Petersen, »står erhvervslivet nu tilbage med et optag på ingeniørområdet, der ikke er meget højere end det fra 2019«.

»Her havde jeg gerne set større ambitioner,« siger han og henviser til, at fem procent færre er blevet optaget på diplomingeniøruddannelserne og ti procent færre på civilingeniøruddannelserne sammenlignet med sidste år.

Direktør for politik og kommunikation i brancheorganisationen IT-Branchen Mette Lundberg beklager, at optaget på it-uddannelserne i år er faldet med 392 studerende i forhold til 2020.

»Det betyder, at der er unge, som går glip af fantastiske jobmuligheder og it-virksomheder, der går glip af talent, som kunne have dækket noget af den uslukkelige tørst efter flere it-specialister,« siger hun:

»Derfor er vi nødt til at bede politikerne om igen at prioritere it-uddannelserne, og samtidig skal vi i fællesskab styrke indsatsen for, at flere unge får lyst til at blive it-professionelle.«

Læs artiklen her.

11 afghanske ansatte har bedt om hjælp fra Danmark efter forværring i landet

Alene i år har 11 tolke eller lokalt ansatte afghanere, der har hjulpet det danske forsvar under krigen i Afghanistan, bedt om hjælp fra Danmark.

Det kan Jyllands-Posten nu fortælle på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.

Det sker, mens støttepartierne SF og Enhedslisten mandag pressede på for, at regeringen følger den amerikanske plan om at evakuere tolke, der har hjulpet den militære indsats.

Forsvarsministeriet kan ikke oplyse, om de tolke, der har ansøgt om hjælp i 2021, har fået den hjælp, de har søgt om, eller hvilken form for hjælp de har anmodet om. Ministeriet kan heller ikke komme det nærmere end »mellem få dage og nogle måneder« på spørgsmålet om, hvor lang sagsbehandlingstid ansøgere kan se frem til.

Læs artiklen her.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Det sker i dag:

  • Olympiske lege i Tokyo: Konkurrencerne i den japanske hovedstad fortsætter, og i dag er der blandt andet håndbold, sejlsport, landevejscykling, svømning og badminton på programmet. Dagen byder også på dansk deltagelse, herunder når det danske herrelandshold i håndbold møder Bahrain klokken 02.00 dansk tid.
  • Rusland og USA forhandler om at fremme nuklear stabilitet: Diplomater fra de to lande ventes i dag at holde et møde med fokus på strategiske stabilitetsforhandlinger om nukleare forhold. Mødet finder sted i Genève.
  • Peru: I dag indsættes Pedro Castillo som Perus præsident for en femårig periode. Det sker, efter at han vandt en afstemning mod den højreorienterede kandidat Keiko Fujimori.