100.000 ventes at gå i strejke: Storkonflikt kan føre til offentlig milliardbesparelse

Kommunerne sparede over en milliard kroner på lockout af lærerne i 2013, og besparelserne kan blive endnu større ved storkonflikt. En eventuel storkonflikt vil dog komme så tæt på et folketingsvalg, at samfundsforsker vurderer regeringen vil afværge strejker.

Foto: Annelene Petersen. Under lærerlockouten i 2013, hvor 67.000 lærere var lockoutet i 25 forårsdage, sparede kommunerne ifølge Danmarks Lærerforening 1,3 milliard kroner på lønningerne. Foto: Annelene Petersen
Læs mere
Fold sammen

Senere i dag varsler forhandlerne bag knap 750.000 offentlige ansatte formentlig strejker over hele landet. Der bliver ikke tale om en altomfattende strejke, men nærmere om nålestiksoperationer, der skal genere arbejdsgivernes forhandlere mest muligt.

I alt ventes det, at omkring 100.000 offentligt ansatte vil gå i strejke. Men i modsætning til det private arbejdsmarked, hvor en strejke hurtigt kan blive meget alvorlig for en arbejdsgiver, fordi virksomheden ikke tjener penge, når produktionen står stille, så medfører strejker i det offentlige enorme besparelser for arbejdsgiverne.

»Det er det, der gør, at offentlige arbejdsgivere står langt stærkere end lønmodtagersiden i overenskomstforhandlinger. På det private arbejdsmarked er strejker rigtigt dyrt for arbejdsgiveren, men i det offentlige er det stik modsat. Der er ingen produktion, der skal sælges, så den økonomiske konsekvens er en besparrelse på lønningerne,« siger Roger Buch lektor og kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Det er svært at gøre entydigt op, hvor stor en besparelse vil være. Det afhænger af, hvem der strejker, hvor mange og hvor længe. Men hvis 100.000 bliver sendt i strejke, skal der ikke gå længe, før det offentlige kan stå med en milliardbesparelse på lønninger.

Under lærerlockouten i 2013, hvor 67.000 lærere var lockoutet i 25 forårsdage, sparede kommunerne ifølge Danmarks Lærerforening 1,3 milliard kroner på lønningerne. Det skete endda, uden at det havde en mærkbar effekt på elevernes niveau. Faktisk steg 9. klassernes eksamensgennemsnit en anelse efter fem-seks uger uden undervisning.

»Der er ingen, der ved, præcist hvor mange der vil strejke ved en eventuel storkonflikt, men hvis det bliver 100.000, som der tales om, og der også kommer lockouter, så er det en fordobling i forhold til lærerkonflikten, og det kan føre til besparelser på op mod to-tre milliarder kroner,« siger Roger Buch.

Til gengæld har de offenlige fagorganisationer et andet stærkt våben. For efterhånden som centrale dele af landet lukker ned, stiger presset på politikerne for at få afsluttet konflikten. Det er også hovedårsagen til, at Roger Buch vurderer, at en storkonflikt vil blive afværget. Ud fra hans analyse, som han tror, er den samme, fagforeningerne agerer efter, så har regeringen ikke råd til en storkonflikt så tæt på et folketingsvalg.

»Utilfredse borgere vil først og fremmest være et problem for regeringen. Selv, hvis befolkningens sympati skulle være på arbejdsgivernes side, så er de 700-800.000 offentlige ansatte så stor en gruppe, at det vil koste regeringsmagten at få dem imod sig. De offentligt ansattes forhandlere er heldige med, at forhandlingerne tilfældigvis ligger så tæt på et valg, så deres analyse er formentlig også, at regeringen vil gribe ind for at undgå en storkonflikt,« siger Roger Buch:

»Regeringen styrer jo selv forhandlingerne på det statslige område, og inddirekte også på det kommunale og regionale. Hvis kommunerne skal imødekomme lønmodtagernes krav, vil det føre til nedskæringer på andre områder. Men regeringen har mulighed for at bevilge de ganske få ekstra milliarder, det vil kræve at imødekomme kravene, og det kan være en billig pris for at bevare magten,« siger Roger Buch.

Forhandlingerne er brudt sammen, og det ventes, at lønmodtagernes forhandlere senere i dag varsler strejke, som tidligst kan træde i kraft 1. april. Parterne skal mødes med forligsmanden i morgen.