10 punkter: Det skal du vide om kongehusets økonomi

Hvor mange penge modtager Kongehuset i statsydelse? Og hvad med Kronprinsen? Få svarene her.

ARKIVFOTO. Dronning Magrethes fødselsdag medvirkede til, at kongehuset i 2015 måtte notere et minus i regnskabet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

2015 var et dyrt år for det danske kongehus, der brugte flere penge, end der kom ind. Mange istandsættelser og dronningens 75-års fødselsdag er blandt de tunge poster.

Samlet modtog dronningen, prinsgemalen og prinsesse Benedikte 78,4 millioner kroner fra staten i 2015 og dertil kunne lægges 2,5 millioner kroner i andre indtægter. Da alle udgifter var betalt, bød året på et underskud på 4,2 millioner kroner. Det fremgår af kongehusets regnskab for sidste år.

Berlingske har her samlet 10 hovedpunkter fra regnskabet:

1. Kongehuset havde i 2015 en statsydelse svarende til 80,9 millioner kroner, hvilket er en stigning på 0,6 millioner kroner ift. 2014.

2. Samtidig havde Kongehuset et underskud på 4,2 millioner kroner. Årsagen til underskuddet er blandt andet Dronningens 75 års fødselsdag.

3. Lønninger, pensioner mv. udgør 49,4 millioner kroner.

4. Kongehuset har en egenkapital på 16,2 millioner kroner.

5. Kongehuset brugte 2,4 millioner kroner på el og varme. Til sammenligning bruger en gennemsnitlig dansk husstand 13.986 kroner om året på el.

6. Af den samlede statsydelse til Dronningen på 80,9 millioner kroner overføres 10,2 millioner kroner i et rammebeløb til Regentparret. Beløbet dækker udgifter til løn samt vare- og tjenesteydelser af ikke officiel karakter.

7. Kronprinsen modtog i 2015 19,3 millioner kroner og havde et overskud på 693.558 kroner.

8. Prins Joachim modtog 3,4 millioner i årpenge samt 852.872 kroner i momsrefusion.

9. Regentparret, Kronprinsparret, Prins Joachim, Prinsesse Marie og Prinsesse Benedikte er alle fritaget fra betaling af indkomstskat samt registrerings- og vægtafgifter. De er dog underlagt arve- og gaveafgift samt ejendomsskatter.

10. Kongehuset modtager rejsekort fra DSB til tjenestebrug og brobizz til Storebælt.

Kilde: Kongehuset