1.000 europæere har kæmpet i Syrien – få er blevet retsforfulgt

Op mod 1.000 europæere har været i Syrien for at kæmpe. Vestlige efterretningstjenester frygter, at de tager krigen med sig hjem, men kun i få tilfælde har myndighederne haft held til at retsforfølge Syrien-krigere.

Foto: WARD AL-KESWANI. Kampene i Syrien fortsætter - her i den nordlige del af hovedstaden Damaskus.
Læs mere
Fold sammen

De landede i lufthavnen i Lyon, rejste videre i bil til havnebyen Calais og sejlede til den britiske havneby Dover, inden politiet stoppede de to brødres bil og deres videre rejse. Toldbetjente bad først 29-årige Mohammad Hassin Nawaz og hans 22-årige lillebror Hamza om at vise deres britiske pas og dernæst om at åbne deres bagage. Heri lå fem magasiner med skarp ammunition til en AK47-automatriffel, en elefanthue, seks mobiltelefoner og et SIM-kort skjult i en koran. Samt en bærbar PC, der ifølge britisk politi indeholdt »information af en art, som sandsynligvis er brugbare for personer, som udfører eller forbereder terrorisme« – angiveligt i form af fire eksemplarer af al-Qaedas propagandamagasin Inspire. Alt i alt mere end rigeligt til, at politiet kunne fængsle brødrene Nawaz. Mandag i denne uge blev de to brødre fremstillet i retten i London, sigtet for at planlægge terror og for ulovlig våbenbesiddelse, skriver The Guardian.

Ifølge britisk politi var Mohammad Hassin Nawaz og Hamaz Nawaz på vej hjem fra en rejse til Syrien, da de blev fængslet. I Syrien havde de to brødre angiveligt opholdt sig i en træningslejr, hvor de var blevet trænet i terror og i at kæmpe den hellige krig, jihad. Det er i sig selv ikke usædvanligt. Flere terroreksperter vurderer, at op mod 1.000 europæere gennem de seneste to år er rejst til Syrien for at modtage krigstræning eller kæmpe i borgerkrigen – primært hos de islamistiske grupper, der prøver at vælte den syriske præsident al-Assad. Trafikken mod Syrien er taget til i takt med den syriske borgerkrigs brutalitet. Og den vækker dyb bekymring hos europæiske efterretningstjenester om, at krigsveteranerne fra Syrien udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko, når de vender hjem til Europa med krigstraumer og krigstræning i bagagen.

Svært at bevise forbrydelser

Det usædvanlige ved den nye britiske sag om brødrene Nawaz er, at en dommer i mandags fandt tilstrækkeligt bevis til at varetægtsfængsle brødrene Mohammad og Hamaz Nawaz, foreløbig frem til 21. oktober. 100 unge briter menes at være rejst til Syrien for at kæmpe, men hidtil har britiske MI5 ikke kunnet samle tilstrækkeligt bevis til at retsforfølge dem. Og selv om op mod 1.000 personer fra Europa menes at have været i krig i Syrien, er der stort set ingen kendte sager, hvor nogen af disse er blevet stillet for en europæisk domstol.

»Der er meget få sager. Det er ikke kun i Danmark, at myndighederne har svært ved at retsforfølge Syrien-krigerne. Det er meget svært at bevise, hvis folk fra Europa har begået forbrydelser i Syrien. Samtidig er der meget forskellige strategier i de europæiske lande. I Danmark truer man med straffesager, mens man anvender andre værktøjer som at tage pas eller sociale ydelser fra krigerne i andre lande,« siger terrorekspert Magnus Ranstorp fra Försvarshögskolan i Stockholm.

Som Berlingske beskrev i går, har politiet i København opgivet efterforskningen i det hidtil eneste kendte forsøg på at rejse en sag mod én af de 65 personer, som fra Danmark er rejst til Syrien for at kæmpe. Både justitsminister Morten Bødskov (S) og PET-chef Jakob Scharf har ellers lovet en klapjagt på dem, der tager af sted og vender hjem, men ifølge Københavns Politis advokaturchef, Dorit Borgaard, vil det blive »meget svært« at samle beviser. Det samme har myndighederne måttet indse i Holland og Belgien, hvorfra et stort antal personer er rejst til Syrien for at kæmpe. I Europols hovedkvarter i Haag har man ingen samlet oversigt over, hvor mange Syrien-krigere, der er blevet stillet for en domstol. Men i Europols rapport om terrorbekæmpelse fra 2013 peges der på, at politiet i flere lande har haft held med en anden strategi. Fremfor at gå efter dem, der rejser, har politiet slået ned på dem, der hjælper folk af sted.

I juni 2012 blev fire mænd dømt i Belgien for at støtte og opfordre til terror. De stod bag hjemmesider, der linkede videre til kendte al-Qaeda hjemmesider og rekrutterede folk til hellig krig i bl.a. Syrien. I marts lykkedes det på samme vis spansk politi at fængsle en 51-årig mand med saudisk baggrund, der var bagmand til en række chatfora, der hjalp Syrien-krigere.

Men trods alle forsøg er strømmen af europæere til Syrien fortsat, og det kan give alvorlige problemer på sigt, advarer Europol:

»Kæmpere, der vender hjem, kan opildne andre europæiske frivillige til at slutte sig til den væbnede kamp i Syrien. Samtidig har disse personer potentialet til at udnytte deres træning, kamperfaring, viden og kontakter til terroraktiviteter inden for EU. Dog er der i skrivende stund ikke tegn på konkrete planer om angreb inden for EU,« konkluderer Europols rapport, der udkom i april i år.