1. maj: En travl dag for de københavnske butikker

Den fine slagter i Hellerup er løbet tør for forsyninger og må holde lukket
Den fine slagter i Hellerup er løbet tør for forsyninger og må holde lukket. Fold sammen
Læs mere

Der var travlhed i butikkerne, kunne Berlingske 1. maj fortælle sine læsere. Avisen berettede: »De københavnske levnedsmiddelbutikker havde i går en travl dag. Straks fra morgenstunden strømmede købeivrige husmødre til med deres tasker og indkøbsnet, og mange steder kunne man se lange køer uden for butikkerne. Det var navnlig rugbrød og kartofler, men også andre madvarer, husmødrene var ude for at sikre sig, og baggrunden for deres særlige købelyst i går var dels de mange rygter, der svirrer i luften for tiden, dels en ny udvikling i retning af yderligere skærpelse af transportapparatets utilstrækkelighed. Under indtryk af de ekstraordinære situation tappede i øvrigt talrige københavnske husmødre i går spande, badekar fulde af vand for ikke at risikere at komme i samme ubehagelige situation, som mange tidligere har oplevet under strejkedage.«

Det lykkedes i vid udstrækning under det meste af besættelsen at forsyne befolkningen med fødevarer, selv om priserne røg i vejret og kvaliteten gik ned. Man måtte erstatte engelsk garn med tysk, der var af ringere kvalitet, og de amerikanske cigaretter blev afløst af tobak fra Balkan og mærkelige hjemmeprodukter. Man kunne skaffe en hel del på den sorte børs, og salg ved stalddøren steg markant. Købmanden gemte nu specielle varer under disken til udvalgte personer, og personlige kontakter blev afgørende, hvis man skulle have gode varer.

Rationeringer blev snart en del af hverdagen, og sukker var det første, der blev rationeret. Siden fulgte kaffe og te, og snart efter blev også andre madvarer underkastet rationering i 1940.  Produktionen blev omlagt, så den gavnede tysk import, og piskefløde blev forbudt, hvad der sikkert gavnede sundhedstilstanden. Også fedtindholdet i ost blev skåret kraftigt ned.

I april 1941 blev der indført en kødløs dag på restauranter og udstedt forbud mod »det store kolde bord« . Oh skræk.  I januar skærpede man yderligere og forbød al handel med kaffe, te og kakao. Fra maj 1943 indførtes rationeringskort til køb af kød og flæsk.

Tysklands sammenbrud i 1945 betød en kraftig forværring af fødevareforsyningen, og man greb til yderligere rationeringer. Det lyder alt sammen alvorligt, men sammenlignet med det meste af resten af Europa levede danskerne i luksus. I Danmark spiste man i 1942 gennemsnitligt 27 kg okse - og kalvekød, mens man i Tyskland nøjedes med 18 kg og i Sverige var nede på 9 kg. Det ugentlige sukkerforbrug i Danmark var i 1942 på 465 g, i Sverige på 425 g og i Tyskland på 250 g. I Danmark var den ugentlige smørrationering på 300-315 g, mens svenskerne var nede på 250 g, nordmændene på 210 g og tyskerne på 206 g. Hollænderne måtte nøjes med 145 g. Samlet set havde danskerne det væsentlig bedre end stort set alle andre europæiske befolkningsgrupper. Det var med god grund, at tyskere betegnede Danmark som flødeskumsfronten.