1. maj: Der telefoneres 60 procent mere end normalt

Er der forbindelse til centralen? Kvinde taler i telefon. 1945
Foto: Poul Petersen. Er der forbindelse til centralen? Kvinde taler i telefon. 1945
Læs mere
Fold sammen

Københavnerne telefonerede så kablerne blev glohede. Anede man, at befrielsen nærmede sig? Inde på Københavns telefoncentral sad telefondamerne og arbejdede på højtryk med at forbinde folk med hinanden. Berlingske Tidende oplyste, at der var tale om en stigning på godt 60 % i april 1945, hvilket gav lange ventetider. Godt 1.400.000 telefonsamtaler blev gennemført om dagen, også selv om der var forbud mod at tale mellem klokken 21 og 23 om aftenen.

Også telefonsamtaler var underlagt censuren. Post- og Telegrafvæsenet havde indgået en aftale med tyskerne fra april 1940, der havde til formål at censurere samtaler til og fra udlandet. Censuren blev udført i samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Post- og Telegrafvæsenet, men fra 29. august 1943 overtog tyskerne selv ansvaret for censuren med hjælp af dansk arbejdskraft fra Post og Telegrafvæsenet. Fra maj 1944 overgik censuren igen til P&T , men under tysk kontrol.

Berlingske havde af indlysende årsager en stærkt bemandet redaktion i Berlin, og der var både telegram- og telefonkontakt med korrespondenterne. Efter besættelsen var begge kommunikationsmuligheder underlagt censuren, og den blev skærpet i løbet af krigen. Censuren greb allerede ind i maj 1941, fordi man syntes, at Berlingskes personale snakkede for meget om private affærer, hvilket man mente udgjorde en sikkerhedsrisiko. Specielt holdt censuren øje med samtalerne med Berlingskes journalist i Berlin, Helge Knudsen, og i september 1941 blev Berlingskes telefonforbindelse til ham spærret.  Telefonlinjen blev genåbnet, men det var en klar markering af, at tyskerne var parate til at gribe ind.

Det var Udenrigsministeriets Pressebureau, der på tyskernes vegne, varetog det politiske betændte job at sørge for, at de danske aviser overholdt de korrekte retningslinjer, men den tyske besættelsesmagt holdt selv nøje øje med, hvad der blev sagt og skrevet, og de var parate til at kræve indgreb. Det var en indviklet politisk og presseetisk balancegang.