0 til 1.600 km/t på 45 sekunder

Få alle detaljer om Andreas Mogensens ekstreme opsendelse – kræfterne, farerne, de bizarre rumritualer. Og om følelser, som første gang bliver synlige hos den toptrænede og velforberedte astronaut.

Andreas Mogensen, der onsdag morgen skydes ud i rummet fra Bajkonur kosmodome i Kasakhstan, måtte tirsdag under pressemødet sige farvel til hustruen, Cecilie Beyer, gennem den glasvæg, der beskytter de tre astronauter mod smitte forud for opsendelsen til Den Internationale Rumstation. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BAJKONUR, KASAKHSTAN: »Raketten er utrolig at se på. Den sidder nærmest som et levende væsen på rampen. Og når vi kravler derop, vil det virkelig være en levende ting. Den ryster, og der kommer gas ud. Det bliver meget emotionelt.«

Tidligt onsdag morgen - kl. 6.37 dansk tid - letter Andreas Mogensen. Og det med nerverne og følelserne uden på rumdragten. Hvilket Danmarks første astronaut ikke lagde skjul på under sin sidste offentlige fremtræden før den kraftfulde opsendelse fra den russiske raketbase Bajkonur Kosmodrom i Kasakhstan.

FØLG OPSENDELSEN AF SOJUZ LIVE PÅ B.DK FRA KL. 6 ONSDAG MORGEN.

Han talte om at »det hele pludselig er meget virkeligt«. Ligesom han sendte en varm tak til alle dem, der har støttet ham i kampen for at gøre den rumglade skoledreng Andreas’ drøm til virkelighed – familie, kolleger, rumorganisationer og ikke mindst almindelige danskere, der har sendt ham utallige held og lykke-ønsker på de sociale medier i de seneste uger.

På forreste række under det kaotiske og tætpakkede pressemøde på astronauternes hotel, Kosmonaut, sad Andreas Mogensens mor og kneb en tåre, formentlig i en blanding af angst og stolthed over sin søns eventyrlige mission. Hun har tidligere sagt, at hun ville ønske, at han var blevet på Jorden.

 

Trods de udtalte følelser havde Andreas Mogensen overskud til at smile og endda slå en latter op. Det skete blandt andet, da han fortalte, at han samme morgen var stået tidligere op end sine to medkosmonauter, den erfarne russiske chefpilot Sergei Volkov og den rumdebuterende kasakhstaner Aidyn Aimbetov, der naturligvis begge deltog i pressemødet.

»Jeg ser nok lidt træt ud i dag, for jeg havde besluttet at stå ekstra tidligt op for at forberede mig på et eksperiment på rumstationen. Jeg barberede alle hårene af mit højre ben i badet, og det tog virkelig lang tid. Men ellers kan Sergei ikke sætte elektroder på mit ben oppe på rumstationen for at måle min muskelstyrke. Så nu har jeg et normalt og et helt almindelig ben,« sagde han. Og grinede.

Bizarre ritualer

Også håret på hovedet havde fået en tæt barbering, traditionen tro. I det hele taget er der adskillige ofte lettere bizarre ritualer, der følger med, når man sendes op på russisk vis. Blandt andet så Mogensen og co. mandag aften den patriotiske russiske »western« eller vel snarere »østern« fra 1970 »Ørkenens hvide sol«. For det plejer man at gøre.

Man kan på sin vis sagtens forstå kosmonauterne. For enhver, der skal accelereres op til 28.000 km/t og forlade det eneste hjem, man kender i universet, har brug for al tænkelig held og lykke på rejsen.

Ritualerne, som Andreas Mogensen og hans to medkosmonauter skulle gennemgå før opsendelsen, stammer i mange tilfælde helt tilbage fra verdens første mand i rummet, Jurij Gagarin, og hans historiske rumrejse i 1961.

Det gælder især den nok mest mærkværdige og vedholdende tradition i Bajkonur. Godt tre timer før enhver bemandet opsendelse, tager kosmonauterne deres rumdragter på og tryksætter dem. Det er en omstændelig, mens i princippet livsnødvendig proces, for hvis det atmosfæriske tryk forsvinder undervejs i Sojuz-rumskibet, kommer deres blod til at koge oppe i det tomme rum uden rumdragt på.

 

Efter tryksætningen går de ind i en minibus for at blive kørt til den selvsamme opsendelsesrampe, som Gagarin anvendte for 54 år siden. Men på vejen skal de gøre præcis, som Gagarin gjorde i sin tid. Det vil sige, at de skal gå ud af vognen og om til det ene baghjul, og det skal være det til højre – for at lade vandet.

Det er naturligvis rart at få tømt blæren, for der går adskillige timer, før de kan anvende det primitive rumtoilet i det såkaldte beboelses- eller kredsløbsmodul i det snævre Sojuz-rumskib. Men det indebærer også, at de må starte helt forfra med tryksætning af deres dragt.

Andreas Mogensen har tidligere udtalt, at han må gøre præcist det samme.

FØLG OPSENDELSEN AF SOJUZ LIVE PÅ B.DK FRA KL. 6 ONSDAG MORGEN.

Men der er også dyb alvor involveret i en rumrejse. Den 38-årige dansker har på forhånd skrevet farvelbrev og lavet et testamente. For det skal man før en rejse med måske én procent risiko for, at man ikke kommer hjem igen.

For ikke at tale om selve opsendelsen. Lad os gennemgå den i detaljer:

Central rolle til Andreas

Sojuz-raketten er 49,5 meter høj og vejer fuldt tanket 305 ton, hvoraf de 274 ton udgøres af raketbrændstof i form af flydende ilt og petroleum. De øverste syv meter er selve Sojuz-rumskibet, TMA-18M, der i sig selv vejer godt syv ton.

Rumskibet består af tre moduler, øverst et kredsløbsmodul, i midten et opsendelses- og landingsmodul og nederst et instrument- og brændstofmodul.

Under opsendelsen sidder Andreas Mogensen i opsendelses- og landingsmodulet til venstre som andenpilot. Lidt tilbagetrukket i midten sidder chefpiloten, Volkov, og til højre, i det der betegnes som passagersædet, sidder andenpilot Aimbetov, der ikke får mange opgaver under hverken opsendelse eller nedstigning.

På grund af sin tilbagetrukne position kan Volkov i sin fastspændte og fastlåste stilling – bortset fra to styre-joysticks – stort set udelukkende nå kontrolknapper og lignende på instrumentpanelet ved hjælp af en metalpind. Af samme årsag skal Mogensen i sin mere fremskudte position udføre en lang række opgaver i modulet for Volkov.

De tre lægger sig til rette i deres skålformede sæder to en halv time før opsendelsen. Og spænder sig hårdt fast i en sammenkrøbet og ganske smertefuld stilling. Derpå starter de alle systemer og tjekker alt grundigt igennem. Så tryksætter de opsendelsesmodulet, dernæst kredsløbsmodulet. Endelig kommer nedtællingen, fastsat til præcis kl. 6.37:43 dansk tid.

45 meter under dem startes de fire 20 meter lange raketboostere på siden samt hovedraketten, hvorefter hele rampen omsluttes af et gigantisk flammehav. Støttebenene, der har holdt raketten fast, vipper til side, og raketten løfter sig, først meget langsomt. Men bare 45 sekunder senere er raketten i 11 kilometers højde og har en hastighed på over 1.600 km/t.

Pressemøde i Baikonur kosmodome i Kasakhstan. Det sidste offentlige møde med de tre astronauter samt deres backups inden de i morgen skal sendes op til ISS (International Space Station). Fra venstre: Aydyn Aimbetov, Sergei Volkov og Andreas Mogensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Knap to minutter efter opsendelsen er den i 40 kilometers højde, og boosterraketterne frakobles. Nu driver alene hovedraketten fartøjet opad, og astronauterne oplever en g-kraft på 3,5.

Efter to minutter og 38 sekunder frigøres kappen omkring rumskibet, og der kommer lys ind af små vinduer. Yderligere godt to minutter senere er hastigheden oppe på 13.250 km/t, højden er 170 km over Jorden, hovedraketten frakobles, og tredje og sidste rakettrin tændes.

FØLG OPSENDELSEN AF SOJUZ LIVE PÅ B.DK FRA KL. 6 ONSDAG MORGEN.

Knap ni minutter efter starten brænder sidste rakettrin ud og frakobles. Højden er nu 220 km og hastigheden 28.000 km/t. De er over Jordens atmosfære.

Alarmerne

Under hele denne optur er næsten alt overladt til skæbnen og automatikken. Volkov, Mogensen og Aimbetov kan stort set intet gøre, andet end at holde godt fast og trække vejret dybt.

Men derefter er astronauterne vægtløse, Sojuz-rumskibet begynder at gå i kredsløb om Jorden, de kan tage hjelmene af og begynde at anvende kredsløbsmodulet og toilettet deroppe. Samt få en bid mad og få pulsen til at falde til ro.

Rejsen til Den Internationale Rumstation er først slut kl. 9.42 på fredag efter 34 jordkredsløb, for da kobler Sojuz sig til det enorme laboratorium godt 400 km over Jorden. Alene i løbet af onsdag vil de tre astronauter foretage cirka ti jordkredsløb, før det er midnat i Danmark. Men rejsen dertil er ikke helt risikofri. Der kan i teorien lyde adskillige alarmer.

Som Andreas Mogensen tidligere, roligt og klart, har forklaret til denne skribent:

»Der kan f.eks. være en utæthed i en iltbeholder, som gør, at ilten slipper ud i rummet. Eller det kan være det omvendte – at ilten slipper ind i selve kapslen, hvorved iltkoncentrationen stiger. Den må ikke stige til over 40 procent, for ellers er der er enorm brandfare. I sådan en situation skal vi lukke hjelmen, lave et ilttjek af vores rumdragter og slippe al atmosfæren ud af selve Sojuz. Derefter har vi 125 minutter til at lave en nødlanding.«

Vi følger spændt og i detaljer Andreas Mogensens rejse i de kommende dage.

FØLG OPSENDELSEN AF SOJUZ LIVE PÅ B.DK FRA KL. 6 ONSDAG MORGEN.