Sådan bliver man meget rig

Business på Spidsen: Listerne over Danmarks og verdens rigeste viser, at man skal gøre som Mads Skjern.

Man skal ikke grave efter guld, bore efter olie, opfinde genial software eller spekulere i værdipapirer og ejendomme. Nej, hvis man vil være rig, så skal man åbne en butik. Så skal man åbne én til. Og sådan skal man bare blive ved, indtil man har masser af butikker. Vi kender metoden: Man skal gøre som Mads Skjern.

Berlingske Nyhedsmagasin offentliggjorde i fredags sin årlige liste over Danmarks rigeste. Mange af de store formuer på listen er baseret på arv – og på rederier, olieudvinding og industri. Det gælder Mærsk Mc-Kinney Møllers milliarder, og de formuer, der ejes af familierne bag Lego, Danfoss og Grundfos.

Men de største af de formuer, der stadig tilhører første generation – som er self made – kommer fra butikker. De er for eksempel tjent på salg af billigt boligudstyr i Jysk-forretningerne og af billigt modetøj fra Vero Moda og Jack & Jones og andre af Bestseller-kædens butikker. Bestseller og Jysk tilhører henholdsvis Troels Holch Povlsen og Lars Larsen, der ifølge opgørelsen begge er gode for et to-cifret milliardbeløb.



HVOR ENTREPRENØRVIRKSOMHED, råstoffer, industri og rederier skabte fortidens store formuer, er detailhandel blevet vor tids mest oplagte vej til stor rigdom. Det er endnu mere udpræget i andre lande: I USA sidder familien Walton (der står bag supermarkedskæden Wal-Mart) på en større formue end både Bill Gates og Warren Buffett.

De største tyske (og europæiske) formuer tilhører ikke de kendte familier bag de store industrikoncerner, men Albrecht-brødrene, der har grundlagt Aldi-kæden, og Dieter Schwarz, der kontrollerer Lidl.

I Sverige må industridynastierne Wallenberg og Rausing (TetraPak) nu se sig overhalet af familien Kamprad (Ikea) og Persson (Hennes & Mauritz). I det hastigt ekspanderende spanske erhvervsliv har Amancio Ortega Gaona fra Inditex (Zara-kæden) skabt den største formue. Selv i Rusland haler de store detailhandleres formuer i disse år ind på de formuer, som de velkendte oligarker har skabt med udgangspunkt i olie og andre råstoffer. Og dét er ifølge TV-stationen CNBC udtryk for en afgørende ændring af den måde, store formuer skabes på i Rusland. Grundlæggeren af Ruslands største supermarkedskæde Pyatyorochka har for eksempel på et par år firedoblet sin formue til 7,5 milliarder kr.



I DANMARK HAR MANGE detailkæder i det seneste års tid præsteret en vækst, der løber fra resten af erhvervslivet. Der er ikke bare god gang i Bestseller og Jysk. Også skovirksomheden Ecco, der i stigende grad sælger gennem egne butikker, tøjvirksomheden IC Companys samt møbelkæden BoConcept vokser kraftigt i udlandet og har store ambitioner.

Men hvad ligger bag de globale detailhandleres globale fremmarch?

Jo, for det første har der været forbrugsfest i dele af den vestlige verden – især i USA og Storbritannien – i de seneste år. For det andet har de globale detailhandlere i de seneste ti år fået adgang til store nye forbrugergrupper i Østeuropa og Asien, hvor fremvoksende middelklasser på flere hundrede millioner mennesker er blevet tiltrukket af det vestlige forbrugsmønster. For det tredje er der sket en kraftig koncentration i den vestlige detailhandel: De nye store formuer tilhører vinderne – men der er også tabere i form af titusinder af små detailhandlere, som ikke har klaret konkurrencen. Det hænger – for det fjerde – sammen med, at stordriftsfordelene i netop detailhandelen er blevet væsentligt større i de senere år:



ÅBNE GRÆNSER samt mere effektiv global logistik og IT har styrket de store detailhandlere. Det betyder, at de nu kan finde konkurrerende leverandører overalt i verden og kan skifte sortimenter i hæsblæsende tempo. Detailhandlerne forstår nu ofte forbrugernes indkøbsmønstre bedre end selv de største internationale producenter af dagligvarer.

Man kan måske se en slags retfærdighed i, at det nu i så høj grad er blevet dem, der står i frontlinjen direkte over for forbrugerne – dem, der forstår at lokke flest kunder ind i butikken – som scorer de største formuer.

Men man kan også nøjes med at konstatere, at der er sket et magtskifte i forholdet mellem producenter og detailgiganter. Det kan forbløffende tydeligt aflæses på listerne over verdens rigeste mennesker.